Tølløse len i Merløse herred

Borge i området: Tølløse

Bispegods

Merløse herred

Kongelige len og lensmænd

Hovedgårde: Tølløse, Knabstrup, Marup

                                                        

Et af de største len under Roskilde bispestol var i følge jordebøgerne Tølløse i Merløse herred. 

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter Kirketiende
Tølløse Tølløse  Tølløse 1  - Tølløse
Tølløse 22  -
Skensved 1  -
Linderød 18  -
Sdr. Vallenderød 8  - Algestrup (nu nedlagt)
Nr. Vallenderød 12  -
Algestrup 12  -
Sdr. Asmindrup Asmindrup (Søgård) 5  - -
Hellestrup 1  -
Nr. Hellestrup 3 1 toft.
Kvanløse Kvanløse 1  -                                                                                                                                                         
Grundtved (Maglesø) 1 Ingen gård, kun tofter.
Undløse Trudstrup 3  - Undløse
Jyderup* Tornved 12  - -
Sdr. Jernløse Knabstrup 1

Ved Knabstrup lå der en borg siden middelalderen, som Niels Absalonsen pantsatte til Roskildebispen 1289. Biskop Peder Jensen Lodehat solgte den 1410 til Margrethe I.

Tølløse Marup    1

Til fadeburet i Roskilde.

* I Tuse herred.

I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit Ø "Mierlöze herrit". 

 

Tølløse

1319-1536

Godset er bispegods. Det fremgår af jordebogen 1370, men første gang stedet nævnes er ved en lensmand 1319. Det var et stort len under bispen.

 1319 Bispelensmanden Thyge Impe af Tuse pantsætter sit eget gods i Vinstrup og voldstedet Sigersted i Asmindrup sogn. Brev A.35

1370-1376

Optræder i jordebogen 1370 som hovedgård under bispen.

 -
1376-1380 Kong Oluf afsiger dom til fordel for bisp Niels, hvor bispen får Strepperup, Ulstrup og Ulstrup Fang, Tåstrup, Arnakke, Kongstrup og Dragerup.  Brev A.34
1380-14?? Kong Oluf giver bisp Niels låsebrev på gods i Sigersholm (Voldsted i Asmindrup) og Vinstrup.  Brev A.32, 33
14?? Arvingerne efter Thyge Impe Niels Jacobsen Bille (svigersøn) og Sidsel Olufsdatter (svigerdatter) ytrer sig 1380 i sagen.  Brev A.36
1460-1465 Bisp Oluf Daa tildømmes 1460 gods i Strepperup (Merløse sogn), Ulstrup, Tåstrup, Mekkeløs, Kongstrup og Dragerup. Tabende part i sagen var Anders Hak. Brev A.29
1465-1473 Henrik af Tølløse er bispens lensmand. 
1473-1475 Mikkel Andersen Jernskæg er bispens lensmand. 
1475-1487 Hvem der i denne periode sidder på lenet er uvist. Det kan være lagt under fadeburet.
1487-1496 Evert Trudsen (Rosensparre) er bispens lensmand. 
1496-1503 Hvem der i denne periode sidder på lenet er uvist. Det kan være lagt under fadeburet.
1503-1505 Godske Mogensen er bispens lensmand. Et tingsbrev 1508 bekræfter, at Tølløses gårdsæder (husmænd) ikke skulle betale skat til kongen. Kirken var skattefri, så det var dens tyende også. Brev Ø.4
1505-1512 Mads Laurendsen Vasspyd er bispens lensmand. 
1512-1536 Lenet er lagt under fadeburet i Roskilde.
1536-1559

Lenet overtages af kronen.

1536-1555 Lenet overtages af kronen. Ove Bille er kongens lensmand. Han havde forinden været den sidste katolske biskop i Århus. Han får lenet på livstid og har det, til han dør.
1555-58 Peder Christensen Dyre er kongens lensmand. Han har lenet frit.
1558-1559 Rigshofmester Peder Oxe får godset gennem et mageskifte med kronen.
1559-1566 Peder Oxe tvinges i eksil og godset beslaglægges. Birgitte Gøye og Herluf Trolle får godset i fri forlening. Gøye har lenet  i pant for 1600 daler. Pantesummen overføres til Kapelgård, da godset 24/4 1566 tilbagegives til Peder Oxe.
1566-1580 Rigshofmester Peder Oxe får godset tilbage, da han tages til nåde igen. Han dør 1575, men enken Mette Rosenkrantz beholder det til sin død.
1580-1584 Herefter tilfaldt godset Peder Oxes søster, Sidsel Oxe (død 1592). Hun var gift med Erik Jørgensen Podebusk.  
1584-1592 Arvinger var en anden søster Sidsel Oxes sønner: Johan og Christian Barnekow (død 1612). 
1592-1612 Da broderen døde, blev Christian Barnekow eneejer. 
1612-1660 Herefter tilfaldt Tølløse datteren Lene Barnekow, som var gift med Tønne Friis til Hesselager (død 1658). Tølløse udvidedes flere gange. En nu forsvundet landsby Hellerup synes delvis at være gået op i den, omkring 1630 lagdes landsbyen sammen med Trulstrups tre gårdes jorder under Tølløse og omkring 1660 udvidedes den med jord af Tølløse landsby og Nyby. 
1660-1665  Tønne Friis' datter Margrethe Friis arver godset. 
1665 -1687 Hun mageskiftede 1665 Tølløse for Kærstrup med Christen Jørgensen Skeel (død 1687). 
1687-1690 Hans svigersøn, overceremonimester Frederik Gersdorff (død 1691) gift med datteren Elisabeth Skeel overtager Tølløse. Godset takseres ved matriklen 1688 til 89 tdr. hartkorn på 305 tdr. land under plov. 
1690-1691 Deres datter Øllegård Gersdorff ejede derefter Tølløse. 
1691-1709 Stiftamtmand Otto Krabbe købte godset. 
1709-1728 1709 solgte han gården til højesteretsadvokat Brostrup Albertin (død 1726). Sonnerup overdrev var da taget fra Tølløse, der til gengæld udvidedes med jord fra Tølløse landsby, Nyby og Kvarmløse, ca. 20 tdr. hartkorn. Brostrup Albertins enke Charlotte Amalie West beholdt gården et par år efter hans død.
1728-1737 Næste ejer var Christian Ditlev greve Reventlow.
1737-1750 Han solgte gården til sønnen Conrad Ditlev greve Reventlow  (død 1750). 
1750-1763 Hans datter Dorothea Benedikte Frederikke Reventlow ægtede den tyske rigsgreve, general Gustav Frederik Isenburg-Büdingen, der 1761 solgte Tølløse til Bartholomaeus de Cederfeld. Handelen gik imidlertid tilbage. 
1763-1768 Så i 1763 lykkedes det at sælge. Køber var hofjunker Claus de Caspergaard, og da han døde 1767 blev hans enke siddende på Tølløse et års tid.
1768-1788 Derefter solgte hun til Johan Thomas de Neergaard til Ringsted kloster (adlet 1780), der foretog en uheldig ombygning af hovedbygningen. 
1788-1828 1793 solgte han Tølløse sammen med Søgård og Sonnerupgård til assessor, senere præsident for Landhusholdningsselskabet Peter Christian Zeuthen. Hans enke blev siddende på godset, da han døde 1823. 
1828-1866 På godset oprettes 1843 et af landets sidste baronier, baroniet Zeuthen, af sønnen Frederik Chr. Zeuthen (død 1850). Baroniet ejede foruden Tølløse, Sofieholm (tidl. Grentvedgård, opkaldt efter hustruen Sophie Hedevig Schulin), Sonnerupgård og Søgård samt Tølløse Kirke og Hvalsø Kirke. Sophie Hedevig Schulin overtog baroniet, da manden døde. Hun lod hovedbygningen restaurere. 
1866-1873 Efter hendes død 1866 overtog hendes broder jægermester Christian Frederik greve Schulin-Zeuthen (død 1873) baroniet.
1873-1919 Derefter tilfaldt baroniet hans brodersøn Christian Julius William Schulin-Zeuthen. Han havde heller ikke sønner.
1919-1923 Derfor gik baroniet over til brodersønnen, premierløjtnant, greve William Schulin-Zeuthen. 1923 fandt Iensafløsningen sted, hvorved Søgård og 100 ha. af Tølløse afgaves til udstykning, og samtidig opløstes det store gods. Ejeren beholdt kun Sofieholm. Sonnerup og Hvalsø Storskov bortsolgtes, og det samme gjorde Tølløse. 
1923-1924 Køberen var handelsgartner H. O. Larsen fra London.   
1924-1926 1924 solgte han Tølløsegård til kammerjunker Jacob de Neergaard for 1 mill. kr.
1926-1940 Han solgte godset til grosserer A. Larsen for 850.000 kr.,   
1941-1949 Næste ejer var fabrikant Henrik F. Moldrup Hollesen, som kun gav 1.230.000 kr. 1942 brændte slottet og et nyt blev genopbygget.  
1949-1975 Arly Henckel, som købte 1949 for 1.637.500 kr. blev den sidste private ejer af gården.  
1975-2006 Slottet blev købt af Tølløse Kommune. Kommunen lejede bygningerne ud til Vilvorde Havebrugsskole, der foretog en stor ombygning ved blandt andet at indrette kollegieværelser og undervisningslokaler i slottets bygninger (1980-1981). Siden 1997 er der blevet drevet en efterskole, Tølløse Slots Efterskole, i bygningerne.  
2007-  Tølløse blev ved kommunalreformen en del af Holbæk kommune. Tølløse Slots Efterskole lejer stadig bygningerne.
Tølløse lå 1536 under fadeburet i Roskilde, d.v.s. at lenets afgifter blev betalt direkte på bispegården i Roskilde. Tidligere havde lenet været et "rigtigt" len med afgifter. 

Mål og vægt og penge 

Merløse herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Tølløse slot er opført 1575 af Peder Oxe. I sin oprindelige form fremtrådte slottet som to sammenbyggede huse. Materialet var røde mursten med sandstensornamenter i nederlandsk renæssance, og hvert af husene havde egen gavl og tag. Over hovedindgangen var der tårn og spir, og rundt om slottet anlagdes voldgrave, som dog senere er delvis tilkastede. Mens J. Th. de Neergaard var ejer, blev slottet 1773 ombygget i nyklassicistisk stil. Tårnet på bygningens nordside og de to gavle blev nedbrudt, og husene forenedes under eet tag. Samtidig hermed dækkedes murene med blegrødt puds, og haven omlagdes i fransk stil. 1883-85 foretoges en grundig reparation under ledelse af arkitekt August Kleinat, der førte bygningen tilbage til dens oprindelige skikkelse. Pudsen blev fjernet, de to gavle genopført, og husene fik hvert sit tag. Således stod slottet indtil februar 1942, da det nedbrændte. 1944 er en ny hovedbygning rejst i een etage med kviste, kun med eet hus og uden tårn og spir. Ved genopførelsen, der blev forestået af arkitekt Ernst Kiihn, tilstræbtes i øvrigt overensstemmelse med Peder Oxes renæssanceslot.

Yølløse Slot er blevet brugt som lokation til den danske film "En fuldendt gentleman" fra 1967.

Marup

1375-1536

Også Marup var bispegods og et meget lille len i perioder under Tølløse, i perioder et selvstændigt len.
1475-1480 Væbner Hans Navl er bispens foged. 
1480-1536 Godset har hørt under Tølløse.
1536-1587

Ved reformationen kommer godset under kronen. 

 1536-15??
15??-15 74 Claus Eriksen Ravensberg er lensmand på afgift*. Enken Susanne Bølle beholdt lenet med et pant på 500 gylden. Hun giftede sig anden gang med Jakob Brockenhuus.
Jakob Brockenhuus overtog lenet.

. 

15 74-1587 

 Pantet blev indløst 1574 af sønnen Ejler Brockenhuus. 1587 24 / 6 mageskiftet til Ide, Falk Gøs
1587-

Kronen mageskifter godset til Ide Ulfstand, enke efter Falk Gøye. Godsets videre historie er ukendt.
* Marup, forlenet til Claus Eriksen betalte 1536:
1 td. smør
16½ mark og 6 skilling