Gavnø

Gavnø er et trefløjet anlæg, der åbner sig mod vest. Bygningerne har gradvis fået deres nuværende udseende. Da dronning Margrete 1402 ved mageskifte erhvervede Gavnø, stiftede hun et nonnekloster, hvis bygninger formentlig har været fuldført 1408, da kirken på dette tidspunkt fik sine relikvier fra Köln. Dette anlæg har sikkert været firfløjet og i de nuværende mure finder man rester af de oprindelige bygninger. Omfanget heraf er dog vanskeligt at fastslå, men i slotskapellet, den gamle klosterkirke, er dog den 5. korafslutning og de tre rektangulære halvstenskrydshvælv rester af det oprindelige gotiske kapel.

Efter reformationen, da Hans Lindenov erhvervede Gavnø, foretoges en del ombygninger, som tilstræbte at gøre nonneklosteret til en standsmæssig herremandsbolig. Han opførte det østre hjørnetårn (rondellen) og har formentlig foretaget store ændringer ved nordfløjen. Riddersalens udskårne træportaler bærer således endnu i dag hans og hans hustrus våben. Niels Trolle, som købte gården 1663, har ligeledes bygget på den, og man finder hans og hans hustrus våben på en tavle over porten ved indkørslen og ligeledes på kapellets apsis. Her tillige et anker, som henviste til hans admiralsværdighed. Den der har skabt det nuværende Gavnø. med de gule rokokofacader med glatte hvide lisener, er Otto Thott. Han forhøjede alle tre fløje med en etage og føjede er gavlkvist til på østsiden. På en sandstensfrontespice mod gården lod han sit våben opsatte. Muligvis har Johannes Fortling været arkitekt ved denne ombygning. I det indre er endnu bevaret de smukke rokokointeriører fra hans tid. Otto Thott har dog sat sit præg på andet end bygningen, og foruden et fremragende bibliotek har han efterladt en storslået malerisamling, som er den mest righoldige, der findes på nogen dansk herregård.