Tryk på kortet, hvis du vil se herredsnavne

Skt. Katrine d.æ.'s alter ejede gods i 4 herreder (mest i Ods) og i Roskilde by.

I alt 6 bol og 7 byhuse.

Altre

Altrenes placering

Skt. Catherine

Der har eksisteret et meget gammelt Katrinealter, som omtales så tidligt som 15/1 1304. Vi ved ikke meget om dette alter, "det ældste", for jordebogen taler ikke om gods ejet af alteret - eller om at det er nedlagt. Så der er to muligheder: Enten er dets midler brugt op, hvorpå det er nedlagt. Eller også er det tidligt lagt ind under et præbende, som også har annekteret altergodset. Så at vi efterfølgende ikke kan finde noget, der henviser til altret. Vi ved heller ikke, hvor det lå i kirken. Det alter, der heder "senioris" er altså ikke det ældste, men det "ældre".

I 1436 grundlagdes et nyt alter til Skt. Katrines ære (helgendag 25/11). Derfor hedder det oprindelige alter "det ældre". 1406 blev Vor Frue alter og Skt. Catherine Kapel annekteret til præbendet Rota.

Alterets vikardømme blev måske grundlagt 14/10 1369, senest i 1372. Grundlæggeren var ridderen Kristoffer Eriksen i Udby, gift med Helene Olufsdatter Saltensee. Vi kender ikke hans slægt, men det er formodentlig hans (ellers ukendte) våben, der er malet som kalkmaleri ved siden af den niche, hvor altret befandt sig i domkirken på søndre væg ind mod koret (1). Skønt alteret først står færdigt 3 år efter ridderens død 1369, udnævner Kristoffer Eriksen selv den første alterpræst. Han hedder Thomas Lambertsen, og denne præst giver faktisk selv sjælegave til altret i sin alderdom. Til gengæld er det ikke Kristoffer, der fastsætter antallet af messer osv. Det overlader han til kapitlet. Det ender med en bestemmelse fra 1372 om, at der hver uge skal afholdes 3 messer: 1 for den hellige jomfru, en for alle helgener og en for alle afdøde troendes sjæle. Ved alle tre messer skulle præsten gå særligt i forbøn for Kristoffer Eriksen, hans hustru og hans forældre.

I Roskilde ejede alteret 6 gårde, som i 1568 var lejet ud til Hemming Bernitsen, Oluf Bernitsen, Albrett Skotte i Lammegade. Ud af mod Køge lå to gårde, og i Vor Frue Stræde nogle boder, som var brændt ned. Også en gård kaldet Felings gård lå øde. Oprindeligt havde Nr. Jernløse kirke hørt til alteret (fra 1406). På samme egn (Sdr. Jernløse) fik alteret 6/5 1518 noget gods i Kruerup fra væbneren Anders Olsen, som senere blev mageskiftet bort. Alterets gods fandtes i følgende herreder:

• Ods
• Skippinge
• Sømme
• Volborg

Kristoffer Eriksens våbenskjold, som det kan ses på alterstedet som kalkmaleri  i Domkirken