| 1310 Helligtrekongers alter |
Helligtrekongers Alter uden for kapellet
 |
Tryk på kortet, hvis du vil se herredsnavne Helligtrekongers alter havde gods i 4 herreder med hovedparten i Horns (Skibby) og Sømme (Kamstrup) herreder. Oprindeligt havde der også været gods i Lynge og Smørum herreder, men det var mageskiftet bort. Desuden ejede alteret gårde i Roskilde.
I alt 8 bol og 4 byhuse. |
Bona alteris Trium Regum extra capellam
| Helligtrekongers alters vikardømme og gods er grundlagt ved fundationsbrev 30/9 1310. 1301 blev Erik Menveds mand, ridderen Josef Magnussen Drefeld, myrdet i Lund. Han blev begravet i Sortebrødre kirke i Lund. En retssag afgjorde, at det var borgerne og rådet i Lund, der var skyldige i mordet. De blev dømt til at bede de efterladte om tilgivelse på ydmyg vis, men også til at bringe økonomiske ofre. Blandt disse var, at de skulle oprette altre i Domkirken i Lund, i Sortebrødrekirken og i domkirken i Roskilde. Sidstnævnte skulle laves, der skulle indkøbes alterudstyr og tøj til alterpræsten, og så skulle der afsættes gods, så at præsten årligt kunne få 60 mark sjællandsk. Præsten skulle holde en daglig messe og bede for Josef Magnussen. Messen skulle indledes, når messen ved højalterets Mariaalter var slut. På årsdagen for Josefs død skulle der afholdes flere messer, læses vigilier, synges 15 salmer, opsættes baldakin, tændes 4 vokslys og røgelse, og så skulle der ringes højtideligt med klokkerne. Der skulle også fordeles 2 mark penge, ½ til kannikkerne, vikarerne 2 øre, de fattige skolarer det samme, klokkeren 1 øre, de fattige resten. Rådet i Lund hyrede den kongelige møntmester Johannes Frantz til at indkøbe, opføre og skaffe gods, hvilket tog ham 4 år. Det var dekanen i Roskilde, som kunne ansætte altervikaren. Da Helligtrekongers Kapel blev grundlagt, fik alteret navnet "uden for kapellet". Det lå bogstaveligt talt lige uden for i midterpillen i arkaderne ind til Hellig tre Kongers kapel. Ud for alteret blev det mest kendte præst, Bo Madsen (død efter 1494), som havde givet en del pengegaver til sit eget alter. I Roskilde ejede alteret fire degneboder på residensens grund. Der var gods i følgende herreder: |  |
Frantz nåede ikke at skaffe dækning for de årlige 60 mark ved sine godskøb. Ud over gods i de nævnte herreder, havde han tillige købt for 7 øre og 1 ørtug i Skippinge (Vallekilde), som ikke er nævnt i jordebogen. Han døde imidlertid, og der manglede vist nogle penge. Hans arvinger måtte derfor selv skøde alteret deres eget arvegods plus en vindmølle i Sømme.
| Summarum 1568 | ||
 |
Rug | 7½ pund og 9 skæpper |
|
Byg | 7½ pund og 8 skæpper |
 |
Grise | 1½ |
 |
Får | 1/4 |
 |
Lam | 6 |
 |
Gæs | 6 |
 |
Høns | 18 |
 |
Penge | 3½ mark og 1 skilling |
