Æbelholt Kloster Brugsstørrelser Kilder

Absalon gav hvert år penge til klosteret efter, at det var flyttet fra Eskilsø til Æbelholt. Indtil 1196 blev det til 8102 mrk., en anselig sum. Men først og fremmest var han den, der både på Eskilsø og i Æbelholts omegn forærede klosteret de mange godsgaver. Gaverne omkring den ældre placering på Eskilsø beholdt klosteret efter, at det var flyttet til Tjæreby i Strø herred. Så det meste gods lå i rimelig afstand fra klosteret, uanset hvor klosteret lå, fordelt på følgende herreder:

• Strø
• Holbo
• Ølstykke
• Lynge
• Sømme
• Horns

På større afstand lå enkelte spredte besiddelser:

• Sokkelund
• Slagelse

Klostrets godsforhold fremgår delvist af Æbelholtbogen.

Tegningen her bygger på et kort fra 1765 og viser klosteret omgivet af sine marker og skove.

Æbelholt - og de øvrige landklostre - blev fritaget for ledingsskat. For Æbelholt klosters vedkommende findes en række kongelige beskyttelsesbreve, der fritager "klosterets kanniker, bryder, landboer og ejen dom for leding, ombudsmandens krav og alle andre afgifter til kongen". Det ældste at disse dokumenter er underskrevet at kong Abel 6/6 1251 og findes i .Æbelholtbogen. Privilegiet gentages al kong Christoffer (16/9 1252), der i 1258 desuden overdrager klosteret de kongelige rettigheder med hensyn til klostermarkedet, der afholdtes indenfor og udenfor klosterets port. Privilegiet med ledingsfritagelsen gentages af kong Erik V Klipping (7/6 1268), og Erik VI Menved (23/3 1288), der desuden fritager klosteret for afgifter som "innæ, stud & ædificatione urbium” - inne, stud og befæstningsarbejde og fornyer 1308 markedsprivilegiet. Inne betegner en særlig slags offentlig arbejdsydelse
i forbindelse med befæstningsanlæg og ægter, pligtkørsel; stud er navnet på en ydelse i forbindelse med leding, måske en skat i havre til rytterhærens heste. 9/8 1320 konfirmerer kong Christoffer II samtlige privilegier. Der findes også beskyttelsesbreve fra kong Olaf (13/8 1385), Erik af Pommern (17/3 1403), kong Christoffer af Bayern (10/2 1441), Christian I (20/3 1449), kong Hans (20/7 1484) og til sidst Christian den II. der den 24/2 1515. i sin regerings andet år "fuldbyrder og stadfæster alle de privilegier, som tidligere konger i Danmark har tilstået Æbelholt kloster".
På dette tidspunkt var det dog ved at være slut med klosteret privilegier. Det fremgår nemlig af “Udbudsliste for Gejstlige og Riddersmænd i Nørrejylland, Fyn og Sjælland 1512”, at Æbelholt kloster skulle stille 3 soldater på egen kost, mens kongen sørgede for skib. Til sammenligning skal anføres, at Knardrup skulle stille 1 mand, Esrum 8, Øm kloster ligeledes 8, abbeden i Sorø 16, prioren i Antvorskov 16 og Roskildebispen i alt 100 mand på sit eget skib. Disse tal siger også noget om det indbyrdes størrelsesforhold mellem landklostrene (og den hovedrige roskildebisp).
Det fremgår desuden af Borgelejelisten, der i august 1523 blev affattet på herredagen i Roskilde, hvor nu Frederik I havde magten, mens hans hærstyrker belejrede det mod Christian II trofaste København, at klostrenes tidligere privilegier ikke eksisterede mere. Æbelholt kloster skulle nu i borgeleje yde 4 heste, Knardrup 2, Esrum 8 og Sorø og Antvorskov, hver 12 heste. Desuden skulle Æbelholt af havre til heste” yde 1 læst og 9 pund, mens Esrums og Antvorskovs ydelser henholdsvis var 2¼ læst og 1½ pund havre samt 4 læster og ¼ pund havre.
I 1531 figurerer Æbelholt kloster atter på de officielle lister, nemlig i "Register over et lån, som prælater, råd og adel tilstod kong Frederik I” til hjælp i krigen imod Christian II, hvor Æbelholt abbed er opført med 200 mark. På listen anføres i øvrigt Ærkebispen af Lund 4.000 mark, Bispen af Roskilde 6.000 mark (altså rigere end ærkebispen), prior af Antvorskov 1.000 mark, item Esrum 500 mark, Knardrup abbed 100 mark, Vestervig abbed 600 mark.
Æbelholt kloster måtte dog senere yde endnu 100 mark, hvor Esrum slap med 200.