Knardrup Klosters gods

 

Klosteret

Brugsstørrelser

Kilder

                                                      

Knardrup klosters ejendomme lå især i Nordsjælland, men også helt nede omkring Slagelse havde det besiddelser. 1516(?) solgte det således til Antvorskov kloster en gård i Jernbjerg. Videre havde det ejendomme i København. Ganløse kirke hørte også under det. Ofte betænktes det i testamenter, således 1398, 1503 og 1529. Godset er beliggende i følgende herreder:

Det fremgår af “Udbudsliste for Gejstlige og Riddersmænd i Nørrejylland, Fyn og Sjælland 1512”, at Æbelholt kloster skulle stille 3 soldater på egen kost, mens kongen sørgede for skib. Til sammenligning anføres, at Knardrup skulle stille 1 mand, Esrum 8, Øm kloster ligeledes 8, abbeden i Sorø 16, prioren i Antvorskov 16 og Roskildebispen i alt 100 mand på sit eget skib. Disse tal siger også noget om det indbyrdes størrelsesforhold mellem landklostrene (og den hovedrige roskildebisp).
Det fremgår desuden af Borgelejelisten, der i august 1523 blev affattet på herredagen i Roskilde, hvor nu
Frederik I havde magten, mens hans hærstyrker belejrede det mod Christian II trofaste København, at klostrenes tidligere privilegier ikke eksisterede mere. Æbelholt kloster skulle nu i borgeleje yde 4 heste, Knardrup 2, Esrum 8 og Sorø og Antvorskov, hver 12 heste. Desuden skulle Æbelholt af havre til heste” yde 1 læst og 9 pund, mens Esrums og Antvorskovs ydelser henholdsvis var 2¼ læst og 1½ pund havre samt 4 læster og ¼ pund havre. I "Register over et lån, som prælater, råd og adel tilstod kong Frederik I” til hjælp i krigen imod Christian II er Æbelholt abbed opført med 200 mark. På listen anføres i øvrigt Ærkebispen af Lund 4.000 mark, Bispen af Roskilde 6.000 mark (altså rigere end ærkebispen), prior af Antvorskov 1.000 mark, item Esrum 500 mark, Knardrup abbed 100 mark, Vestervig abbed 600 mark.