København i middelalderen Kirkelig oversigt over herredet                                                                               Til grund for tegningen her ligger angivelser i jordebøger og breve. Der er ikke skelet til lokalhistoriske værker eller arkæologiske vidnesbyrd. Grundstørrelser og nøjagtige placeringer kendes ikke, så hvis webmaster har gættet helt forkert, vil han gerne have det at vide.

Biskoppen i Roskilde var Københavns herre fra, at Valdemar I via en personlig gave til Absalon lagde København med omliggende landsbyer under Roskilde bispestol. Hvornår biskoppens herredømme over byen med omliggende ophørte, er derimod vanskeligt at angive. Fast besiddelse af København synes biskopperne ikke at have haft fra slutningen af Christoffer II's tid. Højhedsretten var dog formelt i kraft i over hundrede år derefter, hvor den ofte var et stridsemne mellem bisperne og kongerne. Og bispernes rettigheder i forhold til de ejendomme, de ejede, beholdt de efter at kongerne var kommet i besiddelse af byen. Ejendomsforholdene fremgår af den Jordebog over Københavns huse og grunde, som Biskop Niels Jepsen af Roskilde har ladet lave i slutningen af det 14. århundrede.

Københavns Slot omtales her som tilhørende biskoppen. Det vil biskoppen sige, uanset om han sad inde med borgen eller ej, for sagde bispestolen ikke det, havde den opgivet sine fordringer på slottet. Men der nævnes også en stor mængde grunde og gårde (det fylder 2 1/2 folioside). Her anføres, at »Af alle disse Grunde eller Gaarde skal Biskoppen aarlig ved Skt. Hansdagstider have en Afgift, som kaldes Jordskyld, nemlig en Sterling af hver Grund eller Gaard«. Jordebogen er også oplysende med hensyn til den ret til at hæve bøder, som biskoppen stadig havde. Bispedømmets gårde og huse ere vist på en særlig oversigt og var stort set alle sammen bortfæstede til borgere i byen. 

Efter at bispen mistede højhedsretten, beholdt han sin Bispegård (curia episcopalis) lige overfor Vor Frue Kirke, i hvilken han boede, når han opholdt sig i byen, og hvor det genoprettede Universitet fik sine høresale  efter reformationen. 

Ærkebispen af Lund havde også en gård i København, hvor han havde sin bolig, når han besøgte byen, og hvor han undertiden holdt retterting i sit »eget Mag« (camera). Denne gård lå i nærheden af Nicolai Kirke og grænsede op til kirkegården.

Sorø Kloster fik 1298 en gård, liggende i Skt. Nicolai sogn mellem den østre slotsgrav og Sundet tæt ved stadsmuren (inter fossatum curiæ suæ [i.e.: episcopi] orientale et mare, juxta murum), i gave af biskop Johan Krag, som »for sine egne Penge« havde købt denne gård af en borger ved Navn Tue Alemsmag og hans hustru Valborg. Endnu 100 år efter ejede Klosteret denne gård. 

Antvorskov Kloster havde meget gods i København i slutningen af 14. århundrede. Det er listet op for sig selv på en oversigt. På samme tid havde »Claustrum majoris Roskildis« (formodentlig Dominikanerklosteret) en jord her.

Æbelholt Kloster erhvervede sig ved mageskifte med Vor Frue Kirke 1435 en gård ved byens almindelige rende (apud commune canale villæ) - nu Krystalgade - i Skt. Peders Sogn.

Antoniterklosteret i Præstø havde hen imod reformationen flere ejendomme i København. 24 Juni 1531 tilstår Erasmus (Lavridsen), prior i Skr. Antonii Kloster i Præstø, at hr. Henrik Gøye, lensmand på Vordingborg, havde betalt ham og hans brødre det dem tilhørende hus i lille Pilestræde i København, "hvilket de af Nød og Trang havde maattet lade fare, da de ikke vidste andet Raad i de vanskelige Tider". Efter dette hus har uden tvivl Antoniistræde i København sit navn. Også ved »Jarmers Gab« (omtrent ved den vestre ende af Skt. Peders Stræde) havde klosteret en jord, som biskop Joachim Rønnow tilegnede sig og til munkenes store fortrydelse kun gav dem et pund malt til erstatning for.

Karmeliterklosteret i Helsingør havde flere ejendomme i København. 1519 mageskiftede det nogle af disse bort mod en grund i Skt. Peders Stræde, hvor Klosteret også tidligere havde en gård.

Knardrup Kloster ejede flere gårde i København. 1491 omtales således en på Østergade. Indtil 1513 havde det en gård ved Skt. Peders Kirkegård, som abbeden Peder Jensen i det nævnte år solgte til Skt. Peders Kirke. Senere omtales »Abbedens Have« mellem Vestergade og Studiestræde, hvorved der næppe kan tænkes på andre end abbeden af Knardrup.

Vallensbæk Kirke havde i Slutningen af det 14. århundrede en gård i nærheden af Vesterport, »som Broder Krafsæ havde bygget«.

Herstedvester Kirke havde ved samme tid en gård på Vestergade, der endnu omtales som tilhørende denne kirke i 1537.