Roskilde nævnes første gang (Roscylde). Det første navn ligner den måde, byen blev udtalt på i den lokale dialekt: Rå-skylle.

Roskilde bliver bispesæde. Første biskop, som indsættes af kong Knud (den Store) er en engelsk kirkemand ved navn Gerbrand. Han underskriver som vidne dette år et af kongens dokumenter og skriver sig til "parochia Roscylde", d.v.s. Roskilde Stift. Officielt hører den danske kirke under bispedømmet Hamburg-Bremen, og biskoppen her, Unwan, bliver vred over, at kongen (der jo også er konge af England) knytter Danmark til den engelske kirke. Det er ærkebispen af Canterbury, der bispevier Gerbrand. På vejen til Danmark fanges Gerbrand derfor af Unwan og må sværge Bremerkirken troskab, før han sættes fri og kan rejse videre til sit nye stift.