1070

Kongsgården har sikkert ligget, hvor vi ved, den senere lå: Vest for Domkirkepladsen i nuværende Skolegade. Stedet ligger lige op ad tingstedet for Sømme Herred. Der er ikke tale om en prangende bygning, og den har sikkert til at begynde med været af tømmer. Om det også er her, Ulf Jarl boede, kan man ikke sige, men det var også tæt på kirken.

 

En nytårsaften holder kong Svend (Estridsen) fest i kongsgården. Et par herremænd talte nedsættende om kongen, og da Svend hørte dette fik han et par af sine folk til at dræbe herremændene. Det skete næste morgen, men desværre i Domkirken, hvor de to syndere var gået til morgenbøn. Bisp Vilhelm blev så vred over drabet i kirken, at han afviste kongen, da denne ville i kirke lidt senere. Bispen lyste oven i købet sin gode ven kongen i band. Kongen gik tilbage til kongsgården, tog sit fine skrud af, tog sin bodsskjorte på og gik barfodet til kirken og knælede foran døren. Vilhelm var gået i gang med dagens messe, men da han hørte, at kong Svend lå ude foran kirkedøren, holdt han inde, gik ud til kongen, som bekendte sin synd og bad om syndsforladelse. Den fik han, og Vilhelm løste bandet. Hvorpå kongen gik tilbage til kongsgården, tog det fine tøj på igen og gik i kirke. Et par dage efter stod kongen atter frem i kirken, bekendte sin synd og skænkede kirken det halve af Støvnæs Herred som bod. Støvnæs Herred hed senere Sokkelund herred (fordi bønderne holdt ting i Sokkelund ved Buddinge). I dag er der ingen bondegårde i Støvnæs/Sokkelund Herred: Her ligger København, så det var en rig gave.

 

Klerken Adam fra Bremen laver en danmarksbeskrivelse. Her kaldes Roskilde Sjællands største by.

Danmarksbeskrivelsen står i "De Hamburgske Ærkebiskoppers Historie" (Danmark hørte kirkeligt under ærkebispen af Hamburg-Bremen) og der står ordret på latin: Civitas eius maxima Roscald, sedes regia Danorum. Det betyder: Den største by er Roskilde, danernes kongesæde.

Forrige år    Næste    Kort  Register  Tidstavle