Blodgildet
	Kongsgården rives ned

Blodgildet fandt sted i kongsgården. Det vides, at denne lå lige vest for Domkirken uden for dennes mur. Altså nogenlunde, hvor Rektorboligen ligger i Skolegade i dag. Men der er aldrig fundet spor af den. Måske har det blot været en gård af træ.

På bakkedraget højt over fjorden, ikke langt fra gudehovet og tæt ved den store kilde, har kong Gorm måske bygget en kongsgård, da han, som sagnet i Roskildekrøniken siger, opslog sit kongesæde på Sjælland. Kongehallen i Roskilde har nok ikke været så prangende. Vi ved intet om kongsgårdens historie, men den har vel en tid fulgt Domkirkens. Da trækirken blev afløst af en bygning af sten, er rimeligvis både Bispegårdens og Kongsgårdens gamle træhuse delvis blevet afløst af stenbygninger. Man kender fra England stenbyggede høvdingehaller, hvor højsædet var ved kortvæggen modsat indgangen, og hvor ellers indretningen i store træk var som i de ældre haller, vi kender i Danmark fra vikingetiden. En sådan hal kan der også have været i Roskilde.

Lå Roskilde kongsgård i Skolegade? En tradition, som ældre historikere fra byen gengiver, og som holdt sig meget længe, henlægger kongsgården til den vestre side af Frederiksborgvej, omtrent over for Skt. Maria Hospital, hvor der endnu i 1890'erne piblede en lille kilde. Et malet træskilt fortalte, at det beskedne kildevæld bar det lidt fordringsfulde Navn Kong Roars Kilde. Benævnelsen er enten et ret sent, romantisk påhit, eller ogsaa er Roar i denne Forbindelse en slet og ret Forvanskning af Navnet Rodis. Vænget, hvori kilden lå, hed nemlig tidligere Rodis Vænge.

Kilden er nu forsvunden og kongsgården forlængst flyttet til sin rette plads: Vest for Domkirken og nord for Bondetinget. At vi nu ved, hvor en samling bygninger med så megen historie som Roskilde kongsgård har ligget, skyldes ene og alene et heldigt arkivfund, som museumsmanden Henry Petersen gjorde i slutningen af 1880'erne. I Rigsarkivet, i en pakke, hvor det slet ikke hørte hjemme, fandt han et hidtil upåagtet pergamentsbrev. Det var meget beskadiget af fugt; tilmed havde musene ædt nogle vigtige linier, men der var nok til med bestemthed at stedfæste kongsgården. Dokumentet fortæller, at Kristian I forærede den grund, hvor tidligere kongsgården lå, til en kannik ved Domkirken.