Kapitelboliger
	Kongsgården

Der er ikke bevaret et eneste af de mange huset, kannikkerne har boet i i byen. Men huset her - den gamle skole i Kalundborg - kan vise, hvordan husene har set ud med kamtakker og blændinger.

At vi nu ved, hvor en samling bygninger med så megen historie som Roskilde kongsgård har ligget, skyldes et heldigt arkivfund, som museumsmanden Henry Petersen gjorde i slutningen af 1880'erne. I Rigsarkivet, i en pakke, hvor det slet ikke hørte hjemme, fandt han et hidtil upåagtet pergamentbrev. Det var meget beskadiget af fugt; musene havde ædt nogle vigtige linier, men der var nok til med bestemthed at stedfæste kongsgården. Dokumentet er et gavebrev, udstedt 1455 af Kristian I til Hellig Tre Kongers Alter i Domkirken på en grund - »vor og Kronens Jord og Grund, liggende vesten ved fornævnte Skt. Lucii Kirke i Roskilde, som kaldes Konings Gardh (Kongsgården), nordhen fra Sømme Herredsting«. Selv om musene har gnavet de andre grænser bort, er angivelsen tydelig nok. Det drejede sig om et grundstykke vest for Domkirken og nord for Sømme Herreds Ting (Bondetinget), og navnet kongsgården hæftede endnu ved det.

Vi kender mange af de nærmere omstændigheder ved denne kongelige gave. Ved et af Domkirkens mange Altre, Hellig Tre Kongers Alter, som havde sin plads i søndre sideskib i nuværende Domkirke ikke langt fra Kristian 1's Kapel, var ansat som præst, en mand ved navn Bo Mathisen. Han var fra Ribe, borgerlig født, havde studeret i Erfurt, blev vikar (alterpræst) i Roskilde og senere prior for vikarerne. Bo Mathisen interesserede sig for sit alters og dermed sin egen trivsel. Han havde fået kik på en øde plads ved Bondetinget, som blev brugt til losseplads, og udset sig den til byggegrund for en embedsbolig; det var jo bekvemt nær ved kirken. Da kongen en forårsdag er i Roskilde, skaffer Bo sig adgang til majestæten gennem sin overordnede Oluf Mortensen, den senere biskop, dengang domprovst og kongens kansler, samt ved Hjælp af ridderen Johan Oxe, som Bo havde studeret sammen med i Erfurt. Vi ved endda, at audiensen fandt sted Langfredag i en have syd for domkirkegården, hvor kongen promenerede, og at Bo ved sine fortaleres hjælp straks opnåede, hvad han ønskede.

Erhvervelsen af grunden, hvorpå kongsgården havde stået, er øjensynlig Bo's store livsbedrift. Han har selv udførligt berettet herom og om det vanskelige arbejde med at få udjævnet de mægtige møgdynger, der dækkede grunden. En enkelt dag havde han ikke mindre end 40 mand i arbejde foruden vogne til tospand. Klerke, præster og munke, som kom for at se, hvad der foregik, smed kapperne og gav en hånd i med. Den dag blev der tømt tre tønder øl bemærker Bo. Senere klarede han sig med mindre mandskab og lod ellers de unge mennesker, han opdrog (vel nok latinskoledrenge), slide dygtigt i det. Da grunden langt om længe var bleven ordnet, lod Bo opføre et stort hus til sig selv og senere fire boder (lejligheder) til at leje ud til andre. Måske er Bo's huse den første begyndelse til afgrænsning af gaden mod nord; endnu i nyere tider kaldtes Bondetinget 4 for  "Vikariehuset".

Omkring 1400 forsvinder kongsgården altså ud af historien, det seneste Kongebrev, der kan være udstedt i den gamle kongsgård, er fra 1403. Desværre siger det vigtige gavebrev fra midten af 1400-tallet intet om, hvornår kongsgården forsvandt. Det fortæller kun om dens beliggenhed vest for Domkirken. Et dokument fra midten af 1300-tallet gør det samme. De nærmere omstændigheder ved blodgildet 1157 henviser også kongsgården til denne beliggenhed, og beretningerne både om Ulf Jarls mord og om bisp Vilhelm og kong Svend tyder ligeledes på, at kongsgården har ligget nær ved kirken. I op mod fem Hundrede Aar stod Roskilde kongsgård. Sagn og historie beretter, at her skal Svend Tveskæg have forsøgt at dræbe sin fader, kong Harald. Efter gilder i kongsgården blev Domkirken to gange besudlet med blod. Det var ved et julegilde i kongsgården, at Magnus forsøgte at dræbe Knud Lavard, og endelig var det her, at blodgildet blev fejret med kongemord.