Bispegårdens frådstensfløj er blevet udbygget efter 1150, så det er nok Absalon, der nu har fået tid til at sørge for en ordentlig bispebolig. Og skal vi tro Saxos ord om, at den alsidige biskop lod sin gård forsømme i al den tid, han kæmpede mod venderne, må han være gået i gang omkring 1170.

Den nye bygning flugter med og har samme bredde (10,5 m) som den ældre bygning, så at der bliver tale om én lang fløj. En anselig bygning på 54 m i længden!

Forbilledet for et byggeri af denne art er kejserens paladser i Tyskland. Det nærmeste ligger i Goslar i Harzen. Mange skandinaviske stormandspaladser har givet kejserpaladset i Goslar som forbillede. I den store bygning (nye) var der én stor sal på første etage/stokværk, og her blev der holdt møder og fester. En stor sal, der kunne vise værtens magt og betydning. I rummene under salen var der forråd, køkken og tyendeboliger/vagtlokale. I det mindre hus (bisp Peders oprindelige del af fløjen) var der så bolig for værten/biskoppen, sovegemak, kontor, kancelli, opholdsrum.