Skomagerkniv
	Skomagerlavet

Skomagerlavets segl viser 2 ørnehoveder (en dobbeltørn). Til højre ses en skomagerkniv (til læderarbejde), til venstre en mere almindelig kniv, under ørnen en sko på en patine,  en læst (som skoen blev lagt over, når den blev formet og syet). Seglet er fra 1629, men alle ting i seglet er middelalderlige.

Ved sin tapperhed i et slag i Tyskland i 1370 skaffede en skomagersvend på sin stands vegne den tyske kejsers tilladelse til, at alle skomagere i deres faner og segl måtte bruge det tyske riges våben, dobbeltørnen. Denne tilladelse er altså også brugt i Roskilde!

Der eksisterede oprindeligt to skomagerlav i Roskilde -  et gilde for mestre og et lav for svende og skråen, vi kender, gælder alene svendenes lav.

Skomagersvendenes lavsskrå er en lille pergamentsbog på 9 blade (18 sider) med i alt 37 paragraffer. Den indledes med en taksigelse til Roskildes borgmester. byråd og skomagergilde for deres stadfæstelse af skråen.  Herefter opregnes reglerne for optagelse i lavet. Det kostede 2 hvid at blive optaget i lavet, og det år1ige medlemskontingent var i alt 8 lübske mark fordelt på fire rater. Ingen fremmed skomagersvend måtte blive i Roskilde i mere end otte dage uden at søge om optagelse i lavet og ingen lavsbroder måtte arbejde for en mester, der ikke var optaget i skomagergildet.  I spidsen for svendelavet stod oldermanden, der var den øverste myndighed. Han blev hjulpet af skafferen, der sørgede for det praktiske som opkrævning af penge og opretholdelse af ro og orden. Valg af oldermand og skaffer skete ved afstemning i lavet. Hvis man vægrede sig ved at modtage valget, skulle man give en tønde øl og gå ud i gården, mens der blev foretaget en ny afstem­ning. Blev man nu valgt for anden gang, var der ingen vej udenom. I lavsskråens paragraffer bemærker man særlig de mange bøder på hele og halve tønder øl samt penge til vokslys. Straffen for at give en lavsbroder en lussing eller gøre ham til horkarl var således en halv tønde øl og 1 mark voks. Hvis nogen mødte barbenet op til lavsmøde, skulle han bøde 2 engelske sterling. Den, der trak kniv mod sin lavsbroder, skulle bøde en halv tønde øl og 1 mark voks, og det var også en straf for at kalde en lavsbroder “en skalk eller andre ukvemsord”. I tilfælde af sygdom havde to lavsbrødre pligt til at våge hos den syge hver nat, så længe det var nødvendigt. Hvis den syge ikke havde råd til at skaffe mad, skulle lavet låne ham penge op til tre gange. Disse penge skulle dog senere betales tilbage efter evne. Når en lavsbroder døde, skulle alle brødre bede ved dødslejet, og fire skulle blive for at våge om natten ved liget. Næste dag fulgte alle brødrene den afdøde til hans sidste hvilested og betalte for afholdelsen af fire sjælemesser. Øjensynlig har skomagerlavet haft en særlig tilknytning til gråbrødreklostret, for her ejede lavet en lysekrone, der skulle tændes på alle de store helligdage.