Gråbrødre Kloster
	Bevarede klostre
	Kvindelige franciskanere
	Klosterhistorier
	Observansreformer
	Klosterets opløsning Danske klostre

Munk af franciskanerordenen. Ordensstifteren var den hellige Frans af Assisi i Italien. I Danmark blev de efter deres brune kutte kaldt gråbrødre. Franciskanere og dominikanere blev kaldt tiggermunke, fordi de i modsætning til de ældre ordener som cistercienserne boede i byerne, ikke måtte eje noget (bemærk de bare tæer), tiggede og brugte deres tid på bøn, gudstjenester og pleje af syge og gamle.

Franciskanerne blev også kaldt "gråbrødrene" eller "de små brødre", og de skabte ved at leve efter den hellige Frans' eksempel en vækkelsesbølge i hele den katolske verden. Kun 11 år efter, at den hellige Frans var død i 1226, kom de små brødre til Roskilde. Ved midten af i 1200-tallet havde de levet en lille menneskealder i Danmark og var i rivende fremgang. Franciskanernes ideal var apostlenes tilværelse: De ville vandre omkring i fattigdom, prædike Guds ord, og leve af de almisser deres tilhørere gav dem. Deres ydre svarede hertil; de bar en grå, grov kutte, der blev holdt sammen om livet af et simpelt reb, og gik mod nøgne fødder. De byggede deres fordringsløse klostre i byerne, fordi de ønskede at være i nær berøring mod så mange mennesker som muligt. Deres forkyndelse lå ikke gemt i latinske hymner, men blev fremsat på det sprog, menigheden selv talte. Udtryksformen var jævn og ligetil, ofte præget af livsnært billedsprog og håndfast lune. Franciskanerne udmærkede sig ikke ved lærdom, men arbejdede mod de enkleste begreber: Guds uendelige nåde og hans tilstedeværelse i alt, hvad han havde skabt især i det fattige og oversete, ja i det elendige.

Man må dog ikke af deres beskedne fremtoning lade sig forlede til at opfatte franciskanerne som fromme proletarer. Deres fattigdom var ægte nok; men den var villet. Adskillige havde som ordensstifteren Frans af Assisi skænket deres ejendom bort for at følge hans eksempel og søge ind i de ejendomsløses broderskab. De fattige brødres klostre kunne blive meget velhavende. Således også det i Roskilde, ikke mindst takket være Ingerd af Regenstein og hendes store gaver. Klostrets velstand kan aflæses af de mange relikvier, det kom til at eje.

Rundt omkring i Europa har gråbrødrene haft stor betydning for byernes middelstand. De har samlet håndværkerne i de broderskaber, som laugene er opstået fra. Det var ofte i klostrenes kapitelsale, at der blev forhandlet om laugsskråerne, og her blev de vedtaget. I Roskilde bestod der en særlig nær forbindelse mellem gråbrødrene og skomagersvendene, som havde "indstiftet" en lysekrone i klosterkirken, som skulde tændes på en række helligdage, særlig Skt. Frans' dag den 4. oktober.

Ved reformationen blev klosteret opløst i 1537.