Klosterbygningen Ingerd af Regenstein Skt. Clara Skt. Clara Klosters gods Søstrene Klosterets økonomi Klostrets afvikling Franciskanerordenen Danske klostre

Hvordan Skt. Clara har set ud, ved vi ikke, så tegningen her er kun et bud.

Skt. Clara Kloster var et nonnekloster af franciskanerordenen. Nonnerne kaldtes Skt. Clarasøstrene eller Clarisserne. Skt. Claraordenen eller Skt. Daminians orden er stiftet på Frans af Assisis tid af en italiensk kvinde ved navn Clara Scifi, som var meget grebet af Frans' forkyndelse. Ordenens andet navn skyldes, at hun netop aflagde løfte om at stifte en orden og et kloster i Skt. Daminians kirke i Assisi. Claras klosterregel er strengere end de mandlige gråbrødres: Nonnerne var forpligtet til tavshed, og al omgang med folk uden for klostret var forbudt. De skulle leve spartansk og gå simpelt klædt ligesom gråbrødremunkene. Og så kunne kvinder ikke forrette gudstjeneste, så der var ansat to gråbrødre til at sørge for messer, skriftemål og uddeling af sakramenter.

Pengene til etablering af klostret kom fra den rige Ingerd af Regenstein. Klosteret i Roskilde er et af ordenens første nord for Alperne, et klart tegn på, at Ingerd har fulgt nøje med i, hvad der rørte sig inden for franciskanerbevægelsen. Hun var meget interesseret i clarisserne. I 1257 modtog hun pavelig tilladelse (Brev III.1, VI.57, 139) til at indtræde i ordenen uden at aflægge fattighedsløfte! Der står i pavens brev:  "Du må i denne orden nyde dine indtægter, ligesom om du var forbleven i Verden".

Efter Ingerds død kommer klostret flere gange i økonomisk nød. Klosterets værneherre, ærkebiskoppen, må appellere om hjælp i 1259 (Brev IV.25, VI.8) og i 1266 "da vore elskede døtre i Kristus, søstrene af den hellige Claras orden i Roskilde, tynges af så stor fattigdom, at de ikke kan fuldføre den kirke, de har påbegyndt at bygge" (Brev II.16). Det lykkedes dog til sidst, men næppe før omkring 1300. Et brev fra biskop Oluf 1306 indsamler stadig penge til byggeri (Brev VI.55).I dag er der ingen spor efter hverken kirke eller kloster.

En Niels Hermansen tilskøder 1286 huse, jord og alt tilliggende til hans gård i Lothenstoft (eller: "som hedder Lothenstoft") i Skt. Mortens Sogn til klosteret. På skødebrevet er tilføjet "extra Roscild ad adquilonem" (Brev VI.171), hvilket betyder "uden for Roskilde (d.v.s. volden) mod nord", altså tæt på klosteret.

Det meste af Skt. Clara Klosters arkiv er bevaret. Her er alle de privilegie- og godkendelsesbreve, klosteret har fået i tidens løb, gemt (Brev II.1, 3, 4, 6, 7, 10, 13, III.2-3, 5, 6, 15-16, VI.68, 93, 129, 134, 135 136, 148, 158,  203; fra paver VI.15, 16, 18, 19, 20, 28, 37, 48, 51, 97, 147, 157). Det giver dernæst en masse oplysninger om godset, men man får også at vide, at nonnerne udlånte penge mod pant såvel i fast ejendom som i løsøre, og at klosterets faste bygninger af forskellige folk blev benyttet som sikkert opbevaringssted af værdigenstande. Klosteret fungerede altså som en slags bank på et tidspunkt, hvor der ingen banker var i Danmark (fordi det ikke kunne betale sig, da Bibelen forbød, at man tog renter).