Skt. Clara Kloster |
Clara kloster | |
|
|
Skt. Clara Klosters gods | |
Skt. Clara Klosters
breve lå oprindeligt i klosteret. Alle institutioner samlede og gemte
alle deres breve, for de var beviser på, at man havde fået bestemte
rettigheder (privilegier) og at man havde fået eller købt noget bestemt
gods. I senere tider skulle man som ejer af gods ikke selv kunne
dokumentere, at man ejede, hvad man ejede, for alle skødninger blev
noteret i tingbøgerne - og det var bevis nok. Da Clara Kloster blev nedlagt,
blev det først et lille kongeligt
len, senere blev
det givet til Københavns
universitet. Universitetet
havde oprindeligt fået det nedlagte Knardrup
Kloster, men da Frederik
II begyndte
at samle gods i Nordsjælland for med basis
på Frederiksborg at oprette store kongelige jagtområder, blev Knardrup
overtaget af kongen, som til gengæld overlod Skt. Clara til Universitetet.
Universitetet overtog samtidig Skt. Clara Klosters
arkiv, som blev en del af Universitetets
eget arkiv. I
arkivet har brevene tilsyneladende
stået i en kiste eller kommode for sig, for i den registratur,
der blev lavet over
brevene, er de sorteret i 7 skuffer:
I hver skuffe ligger brevene i en bestemt nummerorden, som er ret tilfældig, både når det gælder alder, og når det gælder geografi. Står der så "Brev III.12", betyder det altså brev nr. 12 i tredje skuffe. Skuffe 7 indeholder breve, mest regnskaber og pengeøkonomi, som alene vedrører universitetet.
|