Skt. Clara Kloster Model af klostret
	Byggesagen
	Specialformede teglsten fra Clara Kloster.

Skt. Clara kloster må have haft en prægtig udformning, for skønt der ikke findes rester efter ruinen (nedrivningen i 1561), har Jacob Kornerup i 1893 foretaget meget nødtørftige udgravninger i det område, hvor klosteret lå (der er aldrig foretaget en rigtig arkæologisk udgravning af området), og ved den lejlighed fandt man en del murbrokker spredt over et større områder. Blandt disse var der et utal af såkaldte formsten, som dem, der er vist her. De må være blevet brugt til at lave specielt kunstfærdige mure, etageadskillelser, søjler, gange, så flot har det været.

Klostret lå lidt uden for byen mod nordvest mellem nuværende Bypark og Skt. Clara Vej. Dets jordtilliggende lå vest for byen. Klostret lå altså lige uden for byvolden, og det var nok med vilje. Søstrene skulle jo ikke samle penge ind, og de skulle heller ikke ud at virke for troen. De skulle leve i tilbagetrukkethed, og det var nok nemmere her end inde i byen.

Clara kloster brændte i 1302 og blev genopført i tegl. Det sidste ved vi en del om, fordi en kontrakt med Klaus Teglbrænder, der stod for byggeriet, er bevaret. Klosteret skulle i følge kontrakten lægge værktøj til: Hakker, spader, trillebøre o. s. v. Claus skulde brænde stenene og eventuelt glasere teglene til tagene og modtage sin betaling i penge og naturalier. Nonnerne og Claus var ikke enige om en del af byggesagen. Claus klagede over, at betalingen ikke faldt til tiden. Og nonnerne klagede over, at han ikke holdt tidsfristerne og især, at han ikke levede op til de aftalte kvalitetskrav.