Skt. Clara Kloster
Skt. Clara Kloster
Søstrene

Seglet tilhører Roskilde Sankt Clara søstres abbedisse, klosterets øverste person. På klostergrunden har man i tidens løb fundet forskellige småsager. I 1843 fandt man en signet i bronze. Da man brugte den til at lave et segl, kom seglet på siden her. Det bærer omskriften: "Abbedissen for Skt. Clara søstrene i Roskilde", og har et billede af Jomfru Maria med barnet, foran hvilket Skt. Clara knæler. Forneden ligger abbedissen på knæ.

Selve klosteret havde dog seglet her. Det er fra 1268 og viser den hellige Frans, der knæler ved sin åbenbaring. Nederst knæler personer med helgenglorie for en gejstlig, der holder en monstrans frem imod dem.