Niels Skave om klosterorden
	Gråbrødre Kloster

Ved middelalderens slutning opstod der i gråbrødreordenen en reformbevægelse til fordel for genindførelse af de gamle, strenge regler. Som den ivrigste inden for denne bevægelse står gråbroderen Laurids Brandsen, Laurentius Branderi. I alt bragte han 11 af de 29 danske gråbrødreklostre til observans som det hed. På sine gamle dage gik han som almindelig munk ind i Gråbrødre Kloster i Roskilde, som han ogsaa havde fået reformeret, og her døde han 1496.

Ikke alle brødre ønskede den slappe orden i klostrene, og omkring 1490 var der en stærk reformbevægelse i gang blandt de danske franciskanere. Lederen var Laurits Brandsen, der efter fransk forbillede krævede ærbødighed for de gamle, strenge regler. Hans tilhængere kaldtes "observanter", dvs. de der overholder, nemlig klosterreglen.

Brandsen havde under en prædiken for Christian 1. vakt kongens interesse for sagen og gik med ildhu i gang med at reformere klostrene. Efter Christians død 1481 modtog han den fromme dronning Christines støtte; men det var også strengt nødvendigt. Mange brødre fandt sig nemlig vel til rette ved tingenes tilstand og prøvede at holde den nævenyttige reformator udenfor. Det førte til en menneskealders borgerkrig inden for ordenen, hvor Brandsen " ofte med fare for sit liv" ryddede op i gammel slendrian og bragte snart et, snart et andet kloster over på sin side.

I Nysted gik det meget hårdt til. Her trængte bevæbnede mænd ind i klostret, pryglede munkene og drog af med relikvieskrin og andre kostbarheder. De konservative munke " konventualerne" kaldte observanterne " ulve i fåreklæder", men kloster efter kloster måtte kapitulere, oftest fredeligt. Da reformen i 1495 nåede Flensborg, bøjede de gamle munke sig uden voldsomheder; de besluttede at udvandre og forlod krænket bygningen uden at tape afsked. Et uafviseligt krav fra observanternes side var, at klostrenes ejendom skulle afhændes Derfor indsatte de verdslige "prokuratorer", der solgte godserne for dem.