1231             Sortebrødrene
Klosteret

Munke

Skt. Catharina

Segl fra klostret

Kvindelige dominikanere

Danske klostre

Munk af dominikanerordenen. I Danmark blev de efter deres sorte dragt kaldt sortebrødre. Dominikanere og franciskanere blev kaldt tiggermunke, fordi de i modsætning til de ældre ordener som cistercienserne boede i byerne, ikke måtte eje noget, tiggede og brugte deres tid på bøn, gudstjenester og pleje af syge og gamle.

Sortebrødrene var de første tiggermunke i Roskilde, og deres kloster blev bygget mod nordøst på den grund, hvor nu Roskilde Kloster ligger. Sortbrødrene kom til Roskilde i 1231 og det samme år påbegyndte man byggeriet af et kloster, som stod færdigt i 1254.

Den første leder af Sortebrødreklostret var også leder for alle Sortebrødrene i Dacia, som på den tid omfattede Danmark, Norge og Sverige. På en gravsten, som blev fundet på klostertomten i 1670, stod der: "Her ligger begravet Broder Rane, den første Provincialprior over prædikebrødrene i Dacia, fordum
Dekan i Roskilde".

I følge gråbrødremunken Peder Olsen kunne dominikanerne etablere sig så tidligt i Roskilde, fordi de fik store gaver af Valdemar Sejrs marsk, Johannes Ebbesen. han skænkede en kæmpeformue på 400 mark sølv, så munkene kunne bygge både kloster og kirke. De fik også rige gaver af alle tiggerordeners velgører, Ingerd af Regenstein. Hun testamenterede i 1257 "en drage af sølv og en æske" til Skt. Catharinae Kirke i Sortebrødreklosteret. Æsken er nok til alterbrødet, så dragen kan være en kande til altervinen.

Tiggerklostre måtte ikke eje gods, men gerne drive handel. Det var måske derfor, klosteret ejede en bod i Nyenstræde i Dragør ved siden af Antvorskov Klosters bod.