Gråbrødre Kloster Model af klostret
	Kirken
	Bevarede klostre
	Klostrets segl

Gråbrødreklosteret i Roskilde er stiftet af en fru Esa, som man ellers ikke ved noget om. Klostrets oprindelige grundstamme var Ingerd af Regensteins grundmurede gård i byen, som hun skænkede klosteret. 

Ingen af de mange klostre i Roskilde er bevaret. Tegningen her er blot en rekonstruktion. Men i andre byer er der både rester af klostre og af klosterkirker. Derfor ved vi noget om, hvordan klostrene har set ud.

De nyskabelser som fandt vej til Danmark, mærkedes hurtigst og stærkest i købstæderne. De unge munkeordener som franciskanere og dominikanere slog sig jo netop ned, hvor bebyggelsen var tættest. Borgerne selv opførte også enkelte store kirker.

Klosterkirken er (og det er usædvanligt) viet til treenigheden. Det er usædvanligt, fordi franciskanerne normalt indviede deres kirker til jomfru Maria. Forklaringen kan være, at Peder Olsen beretter, at kirken var den anden på stedet. Måske har Ingerd af Regenstein haft et gårdkapel viet til trefoldigheden? Så kunne munkene ikke lave en hellig indvielse om. Den første kirke kan dog have været en midlertidig kirke af træ. Munkene kom til byen allerede 1237 og først 1279 stod klosterkirken færdig. De kan sagtens have haft behov for et midlertidigt sted.

Prædikebrødrene bragte et nyt kirkeideal med sig. De ønskede ingen pragtarkitektur til Guds ære, men ”forsamlingshuse”, der kunne rumme så mange deltagere som muligt. Derfor byggede de kor og skib ud i et, strøg tværskib, apsis og tårn, og sørgede for at samle alt i et stort overskueligt rum. Enhver der overværede gudstjenesten, skulle både kunne se og høre; selve forkyndelsen var hovedsagen.

Den radikale ændring af kirken fra et tempel til et indviet forsamlingshus slog dog ikke lige stærkt igennem overalt; men tendensen kan spores i mange andre kirker.