Kongen bestemmer, at hvis nogen anklagede andre for æreskrænkende forbrydelser, som blev straffet med hængning, og blev den anklagede frikendt, så skulle anklageren straffes hårdt.

Kong Kristian I forbyder fremmede købstæders indbyggere, håndværkere som købmænd, at sælge varer på torvet i Roskilde i torvetiden med mindre de har en særlig tilladelse fra byens borgmester og råd. Det blev også pålagt slagterne (kødmangerne), at de kun måtte slagte og skære kød ud i slagterboderne "som det var gammel sædvane". Endelig forbydes det, at fremmede kræmmere bliver i byen med deres kramvarer i mere end tre dage. De eneste, der ikke er omfattet af denne regel er kræmmere, der sælger medicin og som er på vej til eller fra skånemarkedet. Hvis denne regel blev overtrådt, blev varelageret konfiskeret, og der skulle desuden betales 3 mark i bøde til kongen, 3 mark til byen.

Fremmede købmænd havde efterhånden kun adgang til det lokale marked og torv på de store markedsdage i påsken og på Skt. Dionysii dag (1. oktober).

Ærkedegn er nu Tetz Rosengård. Også han har været kongens kansler.  I næste tiår kendes klerken Jens Pedersen som ærkedegn (og kansler).