Bystyret

Byen skulle betale lønnen til byens faste folk. Større byer, som f. eks. Malmø, havde bøsseskytter i deres tjeneste, og i hvert fald havde man bysvende eller stadsbud, som de blev kaldt i Ribe. De fik en mindre løn, to eller tre par sko, klæde, og fri bolig. I de større byer havde man også en byskriver, der kunne skrive byens breve, udfærdige tingsvidner om hvad der var foregået på byens ting, og formulere rådsrettens domme. Mange steder klarede man sig dog med en skolemester eller en gejstlig. Studerede byskrivere har man næppe haft. En stadskok og en spillemand, måske en trompeter, fandtes i de fleste byer; de blev dog ikke lønnet af byen, men levede af deres næring.

Borgmester og råd skulle ikke bare tage vare på byens styre. Ligesom i Tyskland fik de efterhånden en vis domsmyndighed. Der var i en by som Roskilde 2 borgmestre og 4 rådmænd. De var alle udpeget af kongen (gennem Danske Kancelli). Rådmænd og borgmestre tilsammen var magistraten, og her måtte der kun være købmænd, ikke håndværkere.