1533

Frederik I. dør 10/4 på Gottorp Slot. Han har for det meste opholdt sig der i Slesvig, så det egentlige Danmark er præget af uro, især fordi lutherske prædikanter (også med kongens velsignelse) har skabt uro i byerne. I mange byer er klostre lukkede, munke og nonner smidt ud, kirker renset for katolsk indmad og lavet om til lutherske prædikehuse. Så galt er det med en enkelt undtagelse ikke gået i det konservative og katolske Roskilde.

Ved kongens død samles "rigens bedste mænd" (37 af rigsrådets ca. 50 medlemmer) til møde i juni i København. Deres opgave var at udpege en ny konge. På grund af biskoppernes modstand - anført af roskildebispen Joachim Rønnow - kunne rådet ikke beslutte sig. De valgte at udskyde valget, og Danmark blev i den kongeløse situation en art adelsrepublik.
Lübeck beslutter at fiske i rørt vande i det kongeløse Danmark. Borgerne i de større byer har følt sig stærkt provokeret af, at rigsrådet ulovligt har indført en art adelsrepublik. Og borgerne er lutherske. Grev Christopher af Oldenburg går i land på Sjælland med en lübsk hær. Han skal erobre landet for den fængslede og afsatte konge, Christian II, som borgerne gerne ser genindsat som konge. Christopher blander sig m.a.o. i en borgerkrig.

Bispeflertallet i rigsrådet indkalder Hans Tausen for rådet anklaget for kætteri. Anklager er Paul Helgesen.  De to herrer udkæmper en meget lærd diskussion om nadverlæren. Mængden bliver så ophidset, at den går til angreb mod Rønnow, som må flygte ind i bispegården. Og reformatoren Hans Tausen må lægge sig imellem.

Forrige år    Næste     Kort    Register    Tidstavle