Erhvervs mandskabsforbrug |
Hele befolkningen
|
Sammenligningen her mellem, hvad hele befolkningen arbejder med, og hvad husstandsoverhovederne er beskæftiget med, viser, hvilke erhverv, der krævede stort folkehold. Diagrammet bygger på følgende tal for hhv. overhoveder og alle:
Erhverv | Husstandsoverhoveder | I alt | ||
Antal | % | Antal | % | |
Bryggere & brændere | 14 | 7,1 | 52 | 16,1 |
Gårdkøkkener | 12 | 6,1 | 11 | 3,4 |
Metalhåndværkere | 14 | 7,1 | 16 | 5,0 |
Sten-, træ-, glas og lerhåndværk | 23 | 11,6 | 22 | 6,8 |
Tekstilhåndværk | 16 | 8,1 | 56 | 17,3 |
Almise | 10 | 5,1 | 10 | 3,1 |
Bagere, slagtere | 9 | 4,5 | 11 | 3,4 |
Daglejere | 19 | 9,6 | 18 | 5,6 |
Embedsmænd | 19 | 9,6 | 18 | 5,6 |
Enker | 8 | 4,0 | 41 | 12,7 |
Jordbrugere | 27 | 13,6 | 25 | 7,7 |
Købmænd | 13 | 6,6 | 14 | 4,3 |
Møllere | 10 | 5,1 | 10 | 3,1 |
Vognmænd | 4 | 2,0 | 19 | 5,9 |
I alt | 198 | 100,0 | 323 | 100,0 |
Sprutfremstillere, tekstilhåndværkere (vævere) og vognmænd havde stort folkehold. Det kan undre, at det at drive landbrug krævede så få folk (men her kan man i sæsonen jo benytte sig af daglejere). Øvrige håndværk er kendetegnet ved et lille folkehold. Mester var tit alene om at drive biksen.