Skattemandtallet 1696 Befolkningsfordelingen 1696 Opgørelse over indtægter Arbejdsgiveres hovederhverv Erhvervsfordeling 1674

For første gang er det med skattemandtallet 1696, som lå til grund for den nye konsumptionsafgift (moms), tal der angiver, hvad familierne ernærer sig af med beskrivelser af såvel hoved- som bierhverv, som f.eks.: "Pauel Pedersen nærer sig af gaardkiøchnerij tillige med lidet brøgen oc brenden", hvilket vil sige, at Poul Pedersen ernærer sig ved at have et lille værtshus, hvor han laver mad til folk og samtidig sælger øl og brændevin, som han selv har fremstillet. Der var hele 12 sådanne gårdkøkkener i Roskilde i 1696 og 14, der havde bryggeri og brænderi som hovederhverv, mens mange havde det som bierhverv. Tallene for alle indbyggere er disse:

Tallene her og diagrammet gælder alle, der er i arbejde. Altså arbejdsgivere og ansatte. Tallene ser lidt anderledes ud, hvis man alene ser på arbejdsgivernes hovederhverv. 

Sprutfremstilling synes under alle omstændigheder at have været det vigtigste erhverv i byen. Dette hænger sammen med, at bønderne ved en forordning af 4.6.1687 fik forbud mod at brænde brændevin; det blev alene forbeholdt købstadsborgerne, og formålet med forordningen var da også at holde de mange små danske byer i live. Det var især en god forretning for de borgere, der selv dyrkede korn, fordi de ikke skulle betale konsumtion af det indførte korn.

Det er iøjnefaldende, at hele 27 husstande (11%) havde landbrug som hovederhverv, og for mange andre synes det, at de har "liden Marchaufling" ved siden af deres egentlige erhverv. Bemærkelsesværdigt er det dog, at det om borgmester Hans Jacobsen Korlp hedder: "Lever af liden markavling, såsom intet andet ligger til hans bestilling." En borgmester, der ikke var købmand, men landmand. Eva salig borgmester Herman Schrøders optrådte også i skattelisten. Der var nu ikke meget tilbage at hendes tidligere handelsaktivitet, for der står, at hun kun lever af markavling og ej videre. Til sin hjælp havde hun en gårdskarl, en dreng, tre piger og tre tærskere, men de sidste blev nu afskediget til påske. Det er helt klart gået tilbage for den før så blomstrende handelsvirksomhed og storlandbruget drevet fra torvet i Roskilde. Eller også har hun ikke orket meget mere i sin høje alder.

Ejendommeligt er det, at Jacob Louagger ernærer sig ved kørsel med vandagning ("men ickun i slet tilstand"), hvilket vil sige, at han har kørt med frisk vand fra en eller flere af kilderne til borgere, som ikke havde vand fra en brønd på deres ejendom, eller hvor brøndvandet var forurenet. Det er meget karakteristisk for byen her omkring 1700, at mange husstande har adskillige erhverv, som Isach Kobbersmed, der udover sit håndværk havde lidt jordbrug og tillige var vognmand. Eller Rasmus Jensen Kræmmer, der ernærede sig af sit "høkeri, en smule købmandskab med grovvarer tillige med bryggeri og brændevinsbrænderi samt var vognmand".