Erhvervsfordeling 1696 Befolkningsfordelingen 1696 Opgørelse over indtægter Forsiden til protokollen for Roskilde 1696

I 1696 blev der lavet et skattemandtal til brug for ligningen af konsumtionsafgiften, fordi staten en overgang opgav portkonsumtionen og i stedet omlagde den til en direkte personskat, der blev sat i forhold til et skønnet forbrug. I konsumtionsligningsprotokollen 1696 er der for hver husstand anført, hvad denne "eragtis at aarlig kand giøre udj Consumption", og til angivelserne for hver husstand blev der yderligere nævnt, at brødbagningen til to kompagnier soldater og til den kongelige livgarde til fods, som var indkvarteret i byen, ville give en indtægt, som igen ville give en konsumptionsafgift på 82 rdl. Dertil kom, at  vielserne, sammen med milepenge af fremmede fragtvogne, der afgik fra Roskilde, ville beløbe sig til 73 rdl. 

Et træk ved skattemandtallet er, at det i 6 tilfælde udtrykkeligt nævnes, at vedkommende lige er flyttet til byen, eller at han lige har startet egen virksomhed. De pågældende er ofte sat meget lavt i skat, men det, at nogen flytter til byen, er et positivt tegn på, at det nu er begyndt at gå opad. På den anden side står der stadig mange steder, at manden er forarmet, i ringe, i mådelig eller i slet tilstand.

For første gang er der kildemateriale, der angiver, hvad familien ernærer sig af med beskrivelser af såvel hoved- som bierhverv. Sprutfremstilling synes at have været det vigtigste erhverv i byen. Dette hænger sammen med, at bønderne ved en forordning af 4.6.1687 fik forbud mod at brænde brændevin; det blev alene forbeholdt købstadsborgerne, og formålet med forordningen var da også at holde de mange små danske byer i live. Der var også en meget stor del af borgerne (27 husstande), der alene ernærede sig ved landbrug. Tallene viser ikke, at der er tale om en driftig by. Til gengæld kan vi også for første gang se, hvordan befolkningen var sammensat i aldre, efter køn og efter beskæftigelse. Alle hidtidige optællinger har kun vist husejernes erhverv.

Meningen med hele optællingsarbejdet var den sidste kolonne i skattemandtallet, nemlig hvad borgerne kunne betale i afgift. I alt viste konsumtionsskatteligningen en indtægt til staten på 3800 rdl.