Byting
	Herredsting
	Landstinget
	Højesteret

Sager, der vedrørte adelige, og som var pådømt ved landsretten, kunne appelleres til højesteret, som hed herredagen. Store byer som København, Malmø, Odense og Ribe havde ret til at sende sager uden om landstinget til kongens og rigsrådets afgørelse på herredagen. Ved herredagen kunne kongen (som på billedet her, hvor Christian IV troner for bordenden) lede rettergangen, men det kunne også være en fra rigsrådet. Den, som først og fremmest førte forsædet havde titel af rigens kansler (i modsætning til kongens kansler, som var en slags statsminister) eller justitiarius. I Christian IV's første år var rigens kansler historikeren Arild Huitfeldt, som døde 1609. Hvervet gik fra ham videre til et andet rigsrådsmedlem, Jakob Ulfeldt, som beklædte det i 21 år.

Herredagene blev oprindeligt holdt uden omkring i landet på de kongelige slotte og borge, men under Christian IV blev det almindeligt, at de blev holdt én gang om året og altid i København - som på billedet her: Københavns Slot.

Når en landsretsdom blev indanket for herredagen, skulle ikke bare sagens parter møde frem. Det skulle også den landsretsdommer, der havde dømt i sagen. Han stod så at sige under anklage for, om han havde dømt retfærdigt og rigtigt eller ej.