Rådhuset
	Fogeder
	Rettergang
	Sømme herreds Ting

Rettergang for sager vedrørende borgere i byen fandt sted på rådhuset. Byfogeden var kongens mand i byen, og han var både politimester og dommer i kriminalsager. Alle sager vedrørende bønderne i oplandet blev dømt af herredsfogeden, og retsstedet for Sømme Herred var i Bondetinget. Galgen for Sømme Herred lå ved Frederiksborgvej i skellet mellem Roskilde og Himmelev Sogn. Tingstedet blev siden flyttet fra Roskilde til Bistrup.

Fogeden opkrævede skatter og bøder i byen på kongens vegne. Han skulle også fange de lovovertrædere, der skulle piskes eller henrettes (tyve, voldtægtsmænd). Og han havde også administrationen af danefæbestemmelserne. I middelalderen var danefæ alt det, som ingen ejede; det ejede kongen. Der er tale om ting, man finder (i jorden f.eks. som danefæ i dag), men også om arv efter døde, hvor der ingen arvinger er. I den slags sager skulle fogeden opbevare værdierne i "år og dag" (1 år og 6 dage), og hvis der ikke dukkede arvinger op, så arvede kongen.

I 1100-tallet havde kongen haft bybryder, og de var ofte af stormandsæt. Harald Kesja er en, en anden hed Eskil, som 1145 er med som vidne på et kongeligt gavebrev. Senere er fogederne folk, som har været i kongens tjeneste, f.eks. krigere, og som så får fogderiet i en købstad.

Bøder som mandebod for drab og mulkt, fordi man ikke renholdt sit fortov, blev samlet ind af fogeden. Men han krævede også skatten (kaldet skud) ind. Ved at betale skud betalte borgerne afgift for at stå under kongens beskyttelse i byen. Man betalte 2 penninge i græsgæld om foråret, når kvæget første gang kom på græs. Så betalte man 1 penning i midsommergæld til Sankt Hans. Ud på efteråret måtte man slippe 2 penninge i tyveskud. Og så skulle man betale en penning i juleskud, 1 penning i påskehelg. På årsbasis kom det op på 7 penninge.

I tilfælde af ildebrand var bøden for den uheldige borger, som ejede det brændte 9 ørtug penninge - dog kun hvis brandalarmen, kirkeklokken, havde lydt.