Retsvæsen
  Retsvæsen

To af middelalderens almindelige straffe: Udstilling af misdæder (mild straf) og hængning (hård straf).

Den milde straf var at blive bundet til byens stok og/eller at få lagt fødder og hænder i blokken: Gabestokken. Så kunne man sidde til skam og advarsel, mens forbipasserende hånede og spyttede på den, der sad udstillet.

Byens stok og blok stod foran rådhuset. Senere flyttes den op på det nye torv på den gamle Skt. Laurentii Kirkegård. Her bliver det ved reformationen en hån mod den katolske kirke at rejse byens stok og skampæl på ruinerne af en nedbrudt kirke.

Af mellemhårde straffe kan nævnes:

Det var bøddelen, der stod for afstraffelsen, og en anden person, der var udskudt af samfundet, natmanden/rakkeren, tog sig af at skære hængte ned fra galgen og begrave dem ved rettertinget (henrettede måtte ikke begraves i indviet jord, d.v.s. på kirkegårdene).

Galgen for Roskilde by lå syd for byen (på bakken, hvor Ting- og Arresthuset i Jernbanegade ligger i dag). Galgen for Sømme Herred lå ved Frederiksborgvej ved Haraldsborg i skellet mellem Roskilde og Himmelev Sogn.

Arthur Fang skriver i Roskilde I, 1945:

Udenfor Raadhuset har Byens store Kag haft sin Plads; der stod vist en mindre nede ved Støden. Det har vel været en stensat Platform med Skampælen opplantet ovenpaa. Ved den mistede Misdæderne deres Hud (blev pisket), fik Ørene skaaret af eller blev brændemærket, og her maatte Skøgerne sige Farvel til deres mere eller mindre fagre Haarpragt. Urolige Hoveder blev kureret ved at staa Dagen lang i Halsjern til Spot og Spe. Her har vel ogsaa været Pladsen for Blokken, hvori man sad bunden og med Benene ud gennem et Par Huller. Foran Raadhuset fandt Henrettelser med Sværd Sted, mens Tyvenes specielle Befordringsmiddel til det hinsidige, Galgen, stod Syd for Byen. Det ækleste af alt Barbariet, Heksebrændingerne, tager først rigtig fat efter Reformationen.