1650 Apoteker |
Apotek i Roskilde | |
|
På billedet vejes der og der blandes pulvere. Og der handles. Ud over medicin, levende igler og kemikalier måtte mange apoteker sælge urtekræmmervarer (købmandsvarer), der dengang kaldtes specerier. Og vigtigt var, at de måtte holde vinkælder med forskellige vine. Apotekernes vinkældre var overalt i landet populære. Man solgte ikke kun vinen ud af huset, men folk søgte selv til apoteket, det var værtshus med skænkestue. Og der var den ganske væsentlige detalje ved apotekets udskænkning, at her kunne kvinderne komme med. Byens andre vinkældre, beværtninger og beverdinger var forbeholdt mænd. At vinhandlen var af stor betydning for apoteker vidner, at helt op til begyndelsen af 1900-tallet udgjorde salg og udskænkning af vine omkring en syvendedel af hele omsætningen. Man fik hurtigt etableret et ry, der sagde, at vinene hos apotekeren var de bedste. Man var altid sikker på at få en vellagret rødvin eller en god Madeira på apoteket.