Apoteksbygningen Algade 8 Apoteker Johannes Berthesius
	Fleischers skøde på Algade 8

Esaias Fleischer var antagelig født i Schlesien i 1586, men fødselsåret er ikke helt sikkert. 1613 var han som apoteker blevet medlem af det “Danske Compagni” i København. Han fik i 1619 privilegium til at oprette apotek i Bergen i Norge. Det er meget tvivlsomt, om han nogensinde gjorde brug af dette privilegium, da han tilsyneladende foretrak København. Der åbnede sig snart en  mulighed for, at han kunne få apotek i hovedstaden. Hans første apotek lå på Højbrostræde, men på et senere tidspunkt lå det på hjørnet af Amagertorv og Hyskenstræde. Det blev senere kendt som Løve Apoteket. 

I 1633 fik han et bijob, idet han fik løn og titel som hofapoteker. Det var dog ikke meningen, at han skulle følge kongen og hoffet ud på rejser og dermed opgive sin stilling i København. Dertil var der nemlig lønnet en vis Jacob Martini som “Kongens reisige Apotheker”. Martini forsvinder dog snart efter, og d. 6. januar 1636 fik Fleischer en kgl. bestalling, hvori han forpligtedes til at “holde en god ApothekergeseIle, som hans Kunst forstaar og er beediget” (han skulle have en svend). 

Hvert halve år skulle Fleischer “gjøre Rede og Regnskab” på Rentekammeret for sin forretning. “For hvis Speceri og Medicin eller hvad det nævnes kan, som han til sig annammet haver og igjen udgiver”. Reglerne for omgangen med både medicin, leverandører og penge var strenge. “Han skal sjelv ingen kjøb med nogen slutte, medens det skal yore Rentemestre gøre”, stod der i den kongelige bevilling, ligesom hans varelager “udi forvaring under hans egne Laas og Lukkelse henlægge, og ikke ladet det komme udi iblandt hans”. Problemet var at skelne mellem hofapoteket og Løve Apoteket. 

Fleischer fik ikke mindre end 300 rigsdaler om året i løn, hvilket var mange gange mere end andre hofapotekere før ham. Oveni fik han 12 rigsdaler i kostpenge om måneden, og endelig 2 stk. hofklædninger, så han kunne være ordentligt klædt på, når han var hos kongen. 

Kongen, det var Christian IV. Kongens lange regeringstid medførte, at privilegier og goder ofte blev givet til trofaste støtter, og det var måske derfor, at Fleischer fik overdraget der gamle tøjhus til sit apotek. Den dybt forgældede og ødsle konge, der i 1623 havde 300 rigsdaler til gode hos Fleischer, skyldte ham mellem 10 og 12.000 rigsdaler i 1653 “for leverede varer til Hoffets Fornødenhed”. På dette tidspunkt var kongen imidlertid død og afløst af Frederik III. Kongens embedsmænd søgte at holde udgifterne nede, og da den kongelige botanicus, dr. Otto Sperling på et tidspunkt tilbød at levere medicin til Børnehuset, der var en af Fleischers bedste forretninger, til det halve af Fleischers pris, kølnedes forholdet. Ikke desto mindre bevarede Fleischer sin faste tilknytning til kongehuset, og han var en af de borgere i København, der under belejringen i 1658 ansøgte om, at byen måtte blive en fri Rigsstad og “en fri Rigens Stad”, Fleischer var ligeledes inddraget i kronoverdragelsen 1. april 1648., da Christian IV afløstes af Frederik III. 

Man ved ikke, om det store beløb, Fleischer havde til gode hos kongemagten, havde medindflydelse på, at Esaias Fleischer den 22. juli 1650 fik bevilling til tillige at holde apotek i Roskilde. Ordet “tillige” betyder, at Fleischer beholdt Løve Apoteket i København. Roskilde Apotek var altså i starten en filial af Løve Apoteket. Der var en række krav, der fulgte med tilladelsen. Det oprindelige privilegium har bl.a. følgende ordlyd: 

“Esajas Fleysker fick breff at maa holde it Apotecke i Roeschilde. At eftersom os Elschelig Esaias Fleyscher, Apotecker och indvaaner her i Wor Kiøbsted Kiøbenhaffen, sig Wunderdanigst haffer erbodert it Apoteche i Kiøbsted Roeschilde, paa sin egen bekaatning at ville holde och anrette, saa fremt et med Woris naadgist bevilling och tilladelse matte schee, da haffver Wi af Synderlig gundt og naade saa och Wore Undersaater deromkrig boendis til gaffn og goede, Naadigst Wndt bevilgit och tillat, och nu med dette Wort aabne breff Wnder bewilger och tillader, at foreschreffne Elias Fleyscher maa paa sin egen bekaastning lade anrette och lade anrette och holde it apoteche wdi forb: Wor Kiøbsted Roeschyld”. 

Privilegiet fylder 4 gange mere end dette uddrag, og der er underskrevet “Givvit Hafniæ den 22. Juliij Anno 1650.” Der står bl.a. i privilegiet, at Fleischer skulle holde en god og ordentlig provisor, og at han, da det måtte antages at være udgiftskrævende at etablere er fuldstændigt apotek, også fritoges for at betale skat til både kongen og byen. Men til gengæld skulle han betale hver en skilling til etableringen selv. Ud over medicin og kemikalier fik Fleischer tilladelse til at sælge urtekræmmervarer, specerier, og at holde vinkælder med forskellige vine, dog uden derved at skade andre urtekræmmere og vinhandlere i byen. Ingen anden borger i Roskilde måtte holde apotek og sælge medicinske urter. Der kunne næppe ved egentlig apotekervirksomhed i en mindre by som Roskilde være mulighed for at skabe sig en eksistens alene ved salg af apotekervarer. Derfor var det vigtigt, at man som apoteker også sad på en stor del af byens vinsalg.

Der vides ikke ret meget om apotekers første år. Men det fik dog en skidt start. I 1651 skete der nemlig den helt store skandale. Borgmester Steensens søn var blevet dårlig, og dr. Henrik Preuzmann havde foreskrevet en mikstur for sønnen mod orm. Ved en fejltagelse kom der kviksølvsublimat i miksturen i stedet for kviksølv, og desværre døde borgmestersønnen af kuren. Skylden blev lagt på apotekersvenden Balthazar, der stak af. Muligvis er apoteket med det samme blevet lukket, og i det næste privilegium, der kendes, og som er fra 1658, får Johannes Berthesius lov til at anrette og holde et apotek i Roskilde. Da Esaias Fleischer døde, går man i nekrologerne stille med dørene om hans virke som apoteker i Roskilde. Borgmestersønnens død var en pinlig sag.