1658

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den svenske hær går over Lille og Store Bælt på isen og pludselig står Nordeuropas stærkeste hær på Sjælland, som ingen troede, en fjende kunne nå, fordi den danske flåde var stærkest i Sund og Bælt.

Roskilde blev hårdt plaget af krigen. For den lå præcist, hvor alle hære på march skulle forbi. Og venner eller fjender skulle marcherende hære have forplejning, og denne skulle borgerne sørge for.

Under angrebet på Sjælland plyndrer den svenske oberst Ascheberg Roskilde 14/2 og 12 dage frem.

Roskildefreden, hvor Danmark afstår Halland, Skåne (med Bornholm), Blekinge og i Norge Bohus Len og Trondhjem Len er egentlig forhandlet i Høje Taastrup præstegård, men den undertegnes på Roskildegård 26/2 og besejles i Domkirken. Roskilde har således lagt navn til den mest skæbnesvangre fred i Danmarks historie, hvor 1/3 af det oprindelige Danmark og det halve af Norge blev afstået til Sverige. 

Et sagn vil henlægge underskrivelsen af den frygtelige Roskildefred til en gård, der lå Algade 2 (på hjørnet af Algade og Allehelgensgade). På huset skulle der endda være sat et skilt, hvoraf begivenheden fremgik. Og et skilt hang der (se 1771).
Roskilde er besat af 4 svenske regimenter til ind i marts måned. Også svenskekongen Carl Gustav holder til i byen. Et af de hårde fredsvilkår var, at Danmark skulle holde den dyre svenske hær på kost til hen på sommeren. Så sparede den altid slunkne svenske krigskasse den udgift.

Roskildefreden, hvor Danmark afstår Halland, Skåne (med Bornholm), Blekinge og i Norge Bohus Len og Trondhjem Len er egentlig forhandlet i Høje Taastrup præstegård, men den undertegnes på Roskildegård 26/2 og besejles i Domkirken. Roskilde har således lagt navn til den mest skæbnesvangre fred i Danmarks historie, hvor 1/3 af det oprindelige Danmark og det halve af Norge blev afstået til Sverige. 

Et sagn vil henlægge underskrivelsen af den frygtelige Roskildefred til en gård, der lå Algade 2 (på hjørnet af Algade og Allehelgensgade). På huset skulle der endda være sat et skilt, hvoraf begivenheden fremgik. Og et skilt hang der (se 1771).
Da svenskehæren endelig forlader Sjælland, ved Carl Gustav ikke rigtig, hvor han nu skal føre krig. Så krigen mod Danmark genoptages, idet han lader flåden sejle til Korsør. Svenskerne besætter Roskilde i august. Under belejringen af København opslår Karl Gustav sit hovedkvarter (natlager) i Roskilde. 
Under en pralesnak med sine officerer inden stormen på København og mens Carl X. Gustav var i Roskilde, skulle han have peget på en sten og sagt, at det ville være lige så let at tage Danmarks rige som at kløve denne sten. Og for at bevise sin påstand tog kongen stenen for at kløve den. Med sit sværd huggede han 4 gange i den. Stenen fik sine mærker, men delt blev den ikke. Hvad Danmark blev, men taget blev det ikke.
Svenskerne huserer voldsomt i omegnen, når de plyndrer. Således forsvinde den lille by Visby ved Vindinge helt.

Fra 18. september 1658 til 14. juli 1660 rekvirerede de svenske tropper i Roskilde 14.917 tønder af den lokale øl svarende til ca. 6 mill. moderne flasker.

Johannes Berthesius får bevilling på at drive Domapoteket i Algade 8. Men det er hårdt at starte apotek og især vinhandel midt under en svensk besættelse.

Nøden under den svenske besættelse af Roskilde er mærkbar, og derfor mødes de medlemmer af domkapitlet, der residerer i byen, juleaften for at finde ud af, hvad de skal stille op. Det største problem er, at disciplene ved katedralskolen er ved at dø af sult og "vansmægtelse"! Så mange er ved at gå fra deres studier og må hengive sig til "onde stykker og idrætter". Og det er de, fordi forstanderen på Duebrødre Hospital, Simon Vibe, 13 november har meddelt, at han ikke længere kan bespise eleverne, hvad han ellers er forpligtet til i følge hospitalets fundats Han får jo indtægterne af hospitalets gods - men under besættelsen beslaglægger svenskerne alt, hvis de ikke ligefrem brænder gårdene af. Simon Vibe fratræder sin stilling. Ingen af kannikkerne kan påtage sig at løse opgaven, men kapitlet har pligt til at føre tilsyn med og til at udpege en forstander. Da dukker en redningsmand op: Borger i Roskilde Jørgen Jensen. Han tilbyder af egen lomme at lægge ud til spisningen. Til gengæld skulle han overtage og beholde stillingen som forstander - også efter krigen. Kannikkerne kunne kun sige ja, og juledag fik de sultne studerende atter mad. Jørgen Jensen sørgede også for, at klosterets fæstere fik korn, så de kunne så deres marker næste forår. 

Landemodet for Sjælland i Roskilde i flyttes fra Helligtrekongers Kapel til en gammel kannikkebolig bag ved domkirken. Landemodet er stadig domstol i sager mod gejstlige. Når provsterne kom hjem fra landemodet, skulle de samle præsterne i provstiet til møder, hvor de skulle kundgøre, hvad landemodet havde drøftet, besluttet og dømt. På denne måde var der en kommandovej fra biskoppen i toppen til sognepræsterne i bunden af det kirkelige hierarki.

Forrige år    Næste    Kort    Register    Tidstavle