Første svenskekrig
	Margrethes kjole
	Anden svenskekrig
	Omkostninger ved krigen

De svenske tropper marcherede over bælterne og stod pludselig i Roskilde den 14. februar 1658, da oberst Ascheberg "indfaldt her wdj Byen om Nattetide och pløndrede wd Een deel aff Borgernes Husse”. For at han med sine ryttere skulle forlade byen uden at gøre videre "Molestation", gav man ham 200 rdl. og til hans oberstløjtnant  30 rdl. Dette var kun en forprøve på, hvad en fjendtlig besættelse betød, men byen slap trods alt for egentlige krigshandlinger, direkte plyndring og afbrænding. I stedet blev den udsat for en systematisk og gennemført udbytning til sidste skilling. Det var der ikke noget mærkeligt i, for sådan gjorde alle krigsførende magter. Regelen var, at krigen skulle føde sig selv, og at det besatte land skulle betale for udgifterne til militæret. Svenskerne havde allerede under Trediveårskrigen i Tyskland udviklet en systematisk form for krigsfinansiering (= udplyndring) med truslen om vold som en stærkt motiverende faktor til at få de besatte til at betale alt, hvad de formåede. Hovedprincippet lærte borgerne i Roskilde at kende fra krigens første dage. Det skete ved at fire regimenter blev "assigneret” byen, hvilket vil sige, at byen skulle betale for udgifterne i forbindelse med deres indkvartering. Det kostede den nette sum af 2000 rdl.        

Roskilde husede de endelige fredsforhandlinger fra den 19. februar. Efter en række forhandlinger, hvor svenskerne stod urokkeligt fast på de hårde krav om afståelse af Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trondhjem samt Bohus, måtte de danske forhandlere modstræbende skrive under den 26. februar 1658. Det var imidlertid ikke gratis for Roskilde at være en del af den europæiske storpolitik, selvom det kun varede en uge. Udgifterne løb op i 2825 rdl.

Det hele blev meget værre under anden svenskekrig. I løbet af sommeren 1658 indså Carl Gustav, at det var umuligt for ham at "aftakle" sin hær (betale slutløn og sende soldaterne hjem: Han manglede penge). Da han ikke havde meget lyst  til at vende tilbage til Polen og fortsætte krigen her, så blev den enkleste løsning at gøre arbejdet færdigt i Danmark og at indlemme Danmark og Norge i det svenske imperium. Dermed ville forsyningen af hæren være sikret. Øresundstolden ville give et fast grundlag for yderligere svensk ekspansion. Derfor genså Roskildes borgere den 8. august 1658 den svenske hær. Generalløjtnant grev Carl Lewenhaupt, grev Ludwig og generalmajor Fabian Berns ankom med tre regimenter til byen, og stod her til anden dagen om aftenen. De fik til deres underhoId samt madpakker på rejsen 220 rdl.

Den 10. august kom selveste kongen af Sverige "med dend Gandsche Armade och holdt Natlager her i Byen, med alle høye Officerer og derres Betiendte, sampt Cantzeliet och alle Hoffbetiente", hvilket i indkvartering kostede 660 rdl. Således fortsatte det de næste dage.

Mere afgørende var imidlertid, at byen blev pålagt en "brandskat" på 4000 rdl. Det betød, at hvis ikke summen blev betalt øjeblikkeligt, ville byen blive brændt ned, hvilket var rutine i datidens krige. Der kom nu også orden i tingene. Chefen for den svenske krigsforsyningstjeneste krigskammerpræsidenten Lars Fleming pålagde byen "assignationer" for kun 5834 rdl., men så fik han også en erkendtlighed på 200 rdl. samt en sølvkande til en værdi af 40 rdl.

Der blev i perioden 12/8-18/9 i Roskilde indkvarteret otte svenske regimenter, hvilket kostede 3500 rdl. Mod en beskeden gave til samme krigskammerpræsident på 100 rdl. fik byen dog lov til at levere assignationerne i naturalier i stedet for i penge. Borgerne fik sandelig også lov til at bidrage meget direkte til belejringen af København ved at forsyne den svenske hær med belejringsmateriel og redskaber. Til lejren ved Brønshøj blev der således leveret en mængde tømmer samt bl.a. 6 kakkelovne, 250 hjulbøre og 50 spader. Roskilde tjente tillige som feltlazaret for den svenske hær. I perioden 24.8-31.10.1658 husede man 300 syge og sårede soldater og 400 i perioden 1.11.1658-13.2. 1659. Selv om hver kun fik 8 sk. om dagen til underhold, beløb det sig alligevel til 5300 rdl.

Som et særligt raffinement fik borgerne i Roskilde også ordre til at bidrage aktivt til befæstningen af Køge, som svenskerne havde tænkt sig skulle blive en ny stor fæstning. Krigskammerpræsidenten befalede således, at Roskilde skulle levere 500 hjulbøre, 300 skovle og spader, 900 deler (bjælker), 130 hakker, 45 økser, 12 jernstænger og koben, hvilket i alt havde en værdi på ca. 600 rdl. Ydermere måtte Roskilde stille med 60 mand hver eneste dag i perioden 17.5.1659-29.5.1660 til at udgrave de store grave, volde og bastioner, der skulle omgive Køge. De fik hver 12 sk. om dagen til kost, i alt 2812 rdl. Dertil kom seks vogne hver dag til at køre palisader og tørv svarende til 562 rdl. Byens håndværkere måtte også arbejde på såvel Køges befæstning som på Kronborg. Således arbejdede fem murermestre i 10 måneder på Kronborg. De måtte også udføre arbejde for den svenske hær, især for artilleriet, hvor alene hjulmændene arbejdede for 451 rdl.

Roskilde var et sted, som alle skulle igennem, og tilsyneladende har mange også lide at være der. I hvert fald nævnes det i regnskabet, at det kostede byen over 5000 rdl. at huse kongen og dronningen af Sverige, den svenske rigsdrost, marskal og andre høje generalspersoner, oberster og officerer, når de rejste igennem og overnattede i byen. Tilmed havde byen den tvivlsomme fornøjelse at huse Carl Gustavs fjerne allierede: gesandterne fra khanen over tatarerne på Krim samt bidrage til at udruste et helt kompagni tatarer med sabler, pistoler og hylstre dertil (120 rdl.).

Omsider blev freden i København da afsluttet den 26. maj 1660, men de plagede borgere i Roskilde fik nu ikke fred lige med det samme. Svenskerne var meget længe om at trække sig ud af landet, og et antal høje officerer blev i Roskilde en måneds tid efter fredsslutningen, hvilket kostede 2230 rdl. Ligesom tidligere skulle alle de svenske regimenter, der var tilbage i Danmark inklusive Lolland og Falster, marchere igennem Roskilde på deres vej til Helsingør og Skåne, og fyrsten af Anhalts regiment blev stående i tre dage uden for Roskilde, hvad der betød, at bymarkens korn blev "meget ilde ruineret”. Når man lægger det hele sammen kostede den anden svenskekrig 103.085 rdl., den første krig 5711 rdl., i alt 108.796 rdl. Det var en svimlende sum penge, ikke mindst når man tager i betragtning, at kun få år i forvejen kunne byen ikke betale sin restskat på 100 rdl. og måtte have den eftergivet.

Også på andre måder havde krigen kostet. Det fremgår af statistikken over begravede i disse år, at  antallet af døde i besættelsesårene højere end normalt, (1658: 106, 1659:101) selv om de dog slet ikke nærmede sig pestårenes tal. Det er ikke, fordi der er specielt mange svenske soldater blandt de begravede, faktisk kun syv svenske soldater og officerer i 1659. I betragtning af at byen fungerede som lazaret i lange perioder, må der nødvendigvis have været mange flere døde svenskere, men de må være blevet begravet et andet sted.