1771

Svenskekongen Gustav III besøger Roskilde og vil gerne se det hus, hvor Roskildefreden blev undertegnet. På huset Algade 2 hænger der en tavle, og man udpeger stedet for kongen. Denne er imidlertid nysgerrig, og vil gerne se, hvad der står på pladen. Hvorpå der fremskaffes en stige. Da Gustav III klatrer op, kan han læse, at pladen fortæller, at huset blev lagt i aske under den store brand 1731 - og genopført. Ikke et ord om Roskildefreden. Som blev indgået i Høje Tåstrup Præstegård og underskrevet i selveste Roskilde Domkirke.

Vejarbejdet fortsætter. Man arbejder sig ind imod København fra  Hedehusene.
Det besluttes, at nogle milepæle af norsk marmor, som egentlig var beregnet for nogle veje i Slesvig-Holsten, skal sættes op på den nye vej.

Himmelev Kirkes anden klokke anskaffes dette år.

Andreas Nicolai Gierlew afløser Anders Dinesen som byfoged i Roskilde.

Forrige år    Næste    Kort    Register    Tidstavle