Forgænger Esaias Fleischer
	Efterfølger Jacob Bartholomæus Apotekernes familieskab

Johannes Berthesius overtog apoteket det år, hvor Roskilde blev plyndret af svenskerne i februar, skulle huse forhandlingerne i forbindelse med Roskildefreden og derefter blev besat af 4 svenske regimenter. 

Der vides meget lidt om Berthesius som apoteker, men der findes dog et fællesdokument fra byen 1661. Det er en opgørelse, der viser, hvad Roskildefreden kostede de arme borgere, udover lidelse og vanære. Her figurerer et beløb på 64 rigsdaler, 4 mark og 2 skilling, som blev betalt apotekeren for, hvad de to forhandlingsdelegater Corfitz Ulfeldt og den svenske admiral og rigsråd Sten Bielke havde nydt fra apotekets vinkælder. Beløbet ser ikke ud af så meget, og det er også småpenge i forhold til, hvad freden i øvrigt kostede Roskilde. Men hvis man omregner beløbet til nutidspenge, har de svenske herrer nydt vin for langt over 30.000 kr. på 8 dage. Der må have været en vedvarende strøm af sendebud med de bedste flasker fra kælderen over til forhandlingslokalerne. 

Apoteket havde en pæn indtægt på en noget, der var mindre lystigt. En notits i Domkirkens regnskab fortæller, at syge og sårede svenske soldater i stort tal blev bragt til Roskilde, hvor adskillige af dem døde. Officerer blev bragt til Domkirken og i nogle enkelte tilfælde endda begraver der. Det står i regnskabet, at Povl Klokker, en ansat i Domkirken, i løbet af nogle få uger måtte købe “10 lod røgelse” på apoteket, “da det svenske lig stod udi Mester Kristoffers Kapel og lugtede så meget”. Kristoffers Kapel er en yngre benævnelse på Vor Frue Kapel, der senere måtte vige pladsen for Frederik V’s store mausoleum.

Johannes Berthesius var apoteker i 22 år frem til 1680. Hans navn findes på en gravsten i Domkirken, der blev hugget som et minde over hans kone, Catharina Wust. Hun døde i 1668, og han overlevede hende med 12 år uden at gifte sig igen. Stenen bærer en indskrift, der her er oversat til dansk fra den latinske originaltekst:

“Med længsel venter vi på den sidste dommer, som endelig ved sin røst skal vidt oplukke gravstenen, der tynger over den salig husfrue Catharine Wust, som i ung kvindes blomstrende år, et mønster på den dydigste ægtefælle og på en ikke mindre kyndig end flittig medhjælperske, efter at hun havde fået vist vejen for alle af sit køn til Gudsfrygt, hæderlighed, brændende iver og tålmodighed, i april måned 1668 gav himlen tilbage sin sjæl og jorden sit legeme, efterladende Gud og denne Verden sin eneste datter og sin dyrebare ægtefælle, den erfarne apoteker og anset borgen Berthesius, som….".

Gravstenens inskription blev aldrig færdiggjort. Berthesius (det er den oplysning, der mangler på stenen) døde selv i 1680, og han ligger i dag begravet ved sin hustrus side i Domkirkens søndre portal. 

Jacob Bartholomæus, som var gift med en datter af Berthesius, blev apoteker 1686.