Roskilde Avis 1829

Anden halvdel af 1700-tallet bragte de første danske aviser. Berlingske Tidende er grundlagt i 1749, Aalborg Stiftstidende er udgivet siden 1767, Fyens Stiftstidende går tilbage til 1772, og Aarhus Stiftstidende er udkommet fra 1792. Mange af de nye aviser var kortlivede projekter, og blandt dem er Tilskueren i og uden for Roeskilde. Det var næppe, hvad vi dag ville kalde en avis. Den udkom i enspaltet halvoktavformat med i alt fem numre fra den 30. juni 1792 til februar 1793. Bladet præsenterede sig som et ugeblad, der kom med 16 sider (et ark) ad gangen, og det skulle koste 8 mark årligt i abonnement. Bladet blev trykt i København, først hos bogtrykker Christensen, senere Holm. Bag det nye blad stod student Christian Frederik Hytter født 1768 og i 1788 dimitteret fra Roskilde katedralskole. Hans skolegang havde ikke været glimrende, og dimitteringen skete med den lave haud illaudabilis — vi et nede på niveau 6-7 i vore dage.

Begyndelsen var ellers selvbevidst. Den anonyme redaktør præsenterede bladet i form af et brev og gav sig derefter i kast med en beskrivelse af Roskilde by, indbyggernes adfærd i fortid og mere dulgt nutid, og af byens omegn. Næste artikel - af samme anonyme forfatter- skosede uordenen på byens gader. Så fulgte i tidens stil et par anekdoter. Nummer to indledtes med et foregivende svar på brevet i første nummer - stadig af samme forfatter. Det var en tilslutning til kritikken. Det var sikkert ment som en opfordring til debat i bladets spalter. Så fulgte en fabel på vers, et lille digt, en fortsættelse af den topografiske beskrivelse af omegnen og en ganske velskrevet tale "hvilken Tobaksrøgere til Ære og Berømmelse". Så fulgte endnu nogle anekdoter, og nu efterlyste redaktøren ligefrem stof: “muntre Poesier, lunefulde Vittigheder, Dagens Nyheder, alt med Originaliteten overensstemmende modtages med den erkendtligste Taknemmelighed".

Nummer tre er dateret januar 1793, og her skete der noget. I et fingeret brev fortaltes om en episode på et bal i byen "....og der gjorde just en Dame at Selskabet Opstand derimellem, da hun opholdt sig over, at en Del af Selskabet gik en negligence (umoderne påklædning) nogle var Benklæderne alt for vide på - andre for snævre; disse og andre Mangler indsaa Damerne, som anstødelige og altsaa forbeholdt sig en Ret at reflectere paa". Så brokkede bladet sig over jøderne, der tog handelen fra købmændene, så fulgte en lang og uklar artikel om en politimesters embedspligter, lidt mere om byens historie og lidt løst snak om byens første erhverv, skomageri og brændevinsbrænderi. Bladets fjerde nummer drøftede, hvorfor man viste søofficerer en større agtelse end landofficerer - noget af en provokation i en by med garnison, fortsættelse af den topografiske gennemgang med opremsning af alle byens gader. Der var ikke meget originalt. 

Bladets femte og sidste nummer fortalte påny om byens historie, skældte ud over, at fortovene var ringe som i første nummer, bragte en række talentløse digte og fyldte adskillige af de 16 små sider med anekdotiske beretninger. Der var ikke meget originalt - de historisk topografiske beskrivelser var skrevet af efter den netop udkomne beskrivelse af Roskilde, artiklerne om politimesterembedet og officererne var taget fra andre tidsskrifter.

Men det selvstændige bidrag om balepisoden fik følger. Lederen af byens bal- og koncertselskab, major Gade, lod anlægge sag for fornærmende udtryk mod damerne - den omtalte dame skal have været en datter af domprovst Schultz. Den 25. april 1793 mortificeredes de i artiklen brugte udtryk "som fornærmelige mod Damerne at Roskilde Bal- og Concertselskab”, Hytter idømtes sagens omkostninger med 6 rdl. til selskabet.

Dommen anfører, at Hytter har taget tjeneste som soldat. Han er blevet musketer ved 4. bataljons 3. kompagni. To år senere slettes ham af lægdsrullen og mandskabslisten og forsvinder ud af historien. Traditionen vil vide, at han ender på de Dansk Vestindiske Øer.                       “