Husarer er oprindeligt navnet på
let ungarsk rytteri, som angreb i spredt slagorden, virkede ved deres hurtighed
og var en stor succes mod datidens ordnede rækker af disciplinerede soldater.
Denne form for kamp havde ungarerne lært i Østrigs mange krige med tyrkerne,
hvis rytteri kæmpede på samme måde. De ungarske husarer bar en trøje med
snore foran, der lignede ribben (da de var lyse på mørk baggrund, skulle de
måske få rytterne til at se uhyggelige ud: de lignede skeletter), en pelsforet
slængkappe, som de bar over skulderen og en særlig flad kasket (en kepi). De
husarkorps, man oprettede i andre hære end de kejserlige, kom til at ligne de ungarske
m.h.t. snore, kappe og kepi, men farverne på uniformerne kunne skifte. Danske
husarer bar den danske hærs grundfarver rødt og blåt - og det har de danske
garderhusarer stadigvæk.
Da husarerne kom til Roskilde,
fik officererne små lejligheder bag hovedstrøgene (Bredgade, Gullandsstræde).
De menige soldater boede rundt omkring i byen på værelser hos borgerne. Men
styrken havde to fællesfaciliteter: Alle eskadronens heste stod i samme stald
og blev soldaterne syge, havde man et særligt lazaret
til dem.
Husarstalden