De spanske regimenter Bjælken med skudhuller i Absalonsbuen W. Fr. Treschow

Napoleons kup, hvor han indsatte sin broder Josef som konge af Spanien, førte i sommeren 1808 til, at de spanske soldater i Roskilde gjorde oprør mod de franske officerer. Det var, da de blev tvunget til at aflægge ed til Joseph Bonaparte. Det skete den 31. juli hen under aften. Asturiens 1. bataljon var opmarcheret på torvet i Roskilde og afventede besked om de nye kommandoforhold.  Napoleons magtovertagelse i Spanien betød ikke kun, at de spanske tropper skulle aflægge ed til kong Josef, men også at de skulle stilles direkte under franskmændene. Da meddelelsen blev givet, brød mytteriet ud. De spanske soldater råbte: leve Spanien, død over Napoleon og ned med franskmændene og strømmede ned mod Palæet. På vejen mødte de en fransk kaptajn, der blev overfaldet og pryglet og kun slap med livet i behold, fordi en dansk officer, d’Origny (det lyder godt nok fransk), der kunne tale spansk, lagde sig imellem og fik befriet franskmanden.

Kort efter var Palæets gård fyldt af ophidsede spanske soldater, der barrikaderede den låste hoveddør og modsatte sig de danske og spanske officerers forsøg på at kalde dem til orden og få dem ud af gården. Da det et øjeblik så ud til, at spanierne ville lystre, faldt der nogle skud, der fik de øvrige spanske styrker ude i byen at komme til stede. Stemningen var nu stærkt ophedet. Der blev råbt og skudt (for det meste dog op i luften). To franske løjtnanter kom da løbende ind i Palægården fra porten ud mod domkirken. De blev straks overfaldet, og mens det lykkedes for de ene at slippe ind ad et vindue, blev den anden skudt og stukket ned af bajonetter.

Det lykkedes til sidst den spanske oberst, Delleveilleuse, at få fat på trommeslagerne og få dem til at slå generel march. Her virkede de militære reflekser og de spanske soldater forlod modstræbende Palæet, som de dog holdt bevogtet. Nogle andre begav sig mod København, men opgav snart. Stemningen var forsat spændt, og soldaterne drog omkring i byen og fyrede deres geværer af. De danske officerer mente, at Fririon og hans stab måtte skaffes væk, og anført af amtmand Treschows søn, blev de ledt ad gangen gennem Absalonsbuen over til domkirken, hvor de holdt sig skjult til et-tiden om natten, hvor franskmændene forlod kirken ad norddøren og slap ind til hovedstaden.

I de følgende dage blev de spanske styrker afvæbnet dels af de lokale myndigheder og borgere, dels af danske tropper, der kom til byen, og spanierne blev senere anbragt i fangenskab på Gammelholm i København. Senere blev de bragt til Frankrig som krigsfanger.