1885

  

Slagterfirmaet Algade 18 river det gamle hus ned og opfører en ny butiksejendom.

Peter Chr. Frederiksen omdanner købmandsgården i Algade 15 (Bryggergården) til bryggeri.

O. H. Schmeltz får titel af agent. Han tilbyder at ville donere 20.000 kr. til opkøb af den gamle blok mellem Nytorv og Fondens Bro, så man kan få lavet et stort Stændertorv (som vi kender det i dag).

Digteren Holger Drachmann, gift for anden gang med Emmy Culmsee, flytter ind i lejligheden i Palæet.

Præstekrogen og Kattekrogen på Bjerget slås sammen til én gade, Brøndgade. På hjørnet mod Kirkegade lå den eneste butik, det var tilladt at have på Bjerget, Thomas´ Hjørne, hvor man kunne købe brændevin. I gaden lå bybrønden: Deraf gadenavnet.

Arkitekt A. Clemmensen bygger huset Allehelgensgade 19. De keramiske friser laves af Thorvald Bindesbøll.
En konservativ klub dannes i Roskilde.
Fabrikant Jens Nielsen grundlægger i Skt. Olsgade Roskilde Maskinværksted.

Forrige år    Næste    Kort    Register    Tidstavle