1946

Asylet i Asylgade, som er sognegård, kaldes fra nu af Bjerggården.

Ved kommunalvalget går Socialdemokratiet tilbage fra 11 mandater (absolut flertal) til 9 (Det er kommunisterne, som efter besættelsen får 2 mandater fra liste A) . Blandt socialdemokraterne er plejer Svend Åge Naursted, som kommer til at sidde i byrådet i 28 år. Der vælges trods tilbagegangen socialdemokratisk borgmester som afløser for socialdemokraten Valdemar Nørregård, som ønskede at træde tilbage, nemlig tidl. folketingsmand William Laurits Villumsem (død 1969).

Henrik Nielsens Vej (opkaldt efter byrådsmedlem og rigdagsmand, tobakshandler Henrik Nielsen (soc.) (1865-1930)), Haraldsborgsvej (opkaldt efter den gamle borg) og Rådmandshaven (marknavn) navngives.

 

Foreningen "Roskilde Ringen for Børn og Unge" opretter byens første fritidshjem. Det får til huse i KFUK's hus i Blågårdsstræde.

Forrige år    Næste    Kort    Register    Tidstavle