Algade
Foto af lagene

Trædesten

Slagger

Rislag

Kulturlag

Stenlag

Brosten

                                     

Algade og Skomagergade, den øst-vestlige hovedfærdselsåre i Roskilde er tydeligt lagdelt. På undergrunden ses de fleste steder en brolægning af mindre sten, herunder flintsten. Over den ligger et lag af skidt, kulturlaget, på 1-1,5 m. Rundt omkring i dette ælte - og nogle steder kun - er der lagt grene / kviste / planker for at gøre det overkommeligt at gå på, ride på, køre med vogn på en sammenpresset mødding. Man har på få strækninger prøvet at hærde møglaget ved at lægge slagger på vejen. Nogle steder - især i fugtige huller på strækningen - er der også midt i gaderne lagt store trædesten for fodgængere, der ønskede at komme tørskoet frem. Over møglaget kan der ligge noget grus som fundament for en stensætning, en brolægning af større marksten. Og over dette (eller i stedet for dette) træffes gruslag med brosten og over dette  (eller i stedet for dette) ligger vore dages asfaltlag eller nye brosten.