Engelholm

Hovedbygningen er opført i 1781-1785 og er ombygget i 1833.

cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

Engelholm

1701-1775 Engelholm er dannet i af Kronen på det Vordingborgske Ryttergods som en sædegård, der blev kaldt Skovbygaard til 1775. Den var dannet af landsbyen Skovby, der 1664 bestod af 2 gårde, 6 gårde af Røttinge by og nogle tiender.

1775-1803 Engelholm er opstået 1774 af gods frikøbt af kronlenet Vordingborg, der inden det blev solgt, blev opdelt i 12 hovedgårde. Den blev solgt som Skovbygård til forpagter Hans Petersen († 1803) (2 gårde i Skovby, 6 i Røttinge). Han ændrer gårdens navn efter sin hustru, som hed Inger Engel. Godset var oprindeligt på 307 tdr. hartkorn og kostede 30.120 rdl.. Vranggård kom under Engelholm 1774 og udskilt herfra 1793 til Jacob Malling.

1803-1824 Kancellisekretær Peter Benedict Petersen arvede godset. Hans dødsbo solgte gården

1824-1830 Det var amtsforvalter Ludvig Georg Cøln, der købte gården, men der var rod i økonomien, så godset blev 1827 sat under administration af Rentekammeret. Staten stod for salget 1830.

1830-1866 Postsekretær, senere etatsråd Benjamin Larsen Wolff købte godset for 100.000 rdl. Han havde tjent sin formue i Indien og brugte en del af pengene på at sætte den forsømte gård i god stand.

1866-1906 Sønnen cand. polt., hofjægermester Hans Christian Theodor Benjaminsen Wolff-Sneedorff arvede godset. I hans tid blev hovedbygningen udsat for en grundig reparartion. Han afstod godset til sin yngre broder og døde 1924.

1906-1925 Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff til Grevensvænge drev godset til, at han overlod det til sin søn. Selv døde han 1931.

1925-1956 Sønnen Knud Gernersen Wolff-Sneedorff drev godset til sin død.

1956-1976 Aage Knudsen Wolff-Sneedorff arvede godset efter sin far.

1976- Gerner Aagesen Wolff-Sneedorff overtog godset efter faderen.


Engelholm
1701-1775	Engelholm er dannet i af Kronen på det Vordingborgske Ryttergods som en sædegård, der blev kaldt Skovbygaard til 1775. Den var dannet af landsbyen Skovby, der 1664 bestod af 2 gårde, 6 gårde af Røttinge by og nogle tiender.
1775-1803	Engelholm er opstået 1774 af gods frikøbt af kronlenet Vordingborg, der inden det blev solgt, blev opdelt i 12 hovedgårde. Den blev solgt som Skovbygård til forpagter Hans Petersen († 1803) (2 gårde i Skovby, 6 i Røttinge). Han ændrer gårdens navn efter sin hustru, som hed Inger Engel. Godset var oprindeligt på 307 tdr. hartkorn og kostede 30.120 rdl.. Vranggård kom under Engelholm 1774 og udskilt herfra 1793 til Jacob Malling.
1803-1824	Kancellisekretær Peter Benedict Petersen arvede godset. Hans dødsbo solgte gården
1824-1830	Det var amtsforvalter Ludvig Georg Cøln, der købte gården, men der var rod i økonomien, så godset blev 1827 sat under administration af Rentekammeret. Staten stod for salget 1830.
1830-1866	Postsekretær, senere etatsråd Benjamin Larsen Wolff købte godset for 100.000 rdl. Han havde tjent sin formue i Indien og brugte en del af pengene på at sætte den forsømte gård i god stand.
1866-1906	Sønnen cand. polt., hofjægermester Hans Christian Theodor Benjaminsen Wolff-Sneedorff arvede godset. I hans tid blev hovedbygningen udsat for en grundig reparartion. Han afstod godset til sin yngre broder og døde 1924.
1906-1925	Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff til Grevensvænge drev godset til, at han overlod det til sin søn. Selv døde han 1931.
1925-1956	Sønnen Knud Gernersen Wolff-Sneedorff drev godset til sin død.
1956-1976	Aage Knudsen Wolff-Sneedorff arvede godset efter sin far.
1976-	Gerner Aagesen Wolff-Sneedorff overtog godset efter faderen.