Kantorer Cantoriets økonomi Provste

Christopher Knoph (* Friedland, Preussen ca. 1540 † 17/11-1611) var kantor i Roskilde. Han gik i skole i Königsberg, studerede 1557 i Wittenberg og kom til Danmark.

I 1560 blev han hofprædikant hos enkedronning Dorothea på Koldinghus. Fra 1566 var han hofprædikant  hos kong Frederik II. Han blev feltpræst hos general Daniel Rantzau 1568 og fulgte med i den nordiske syvårs-krig. Fra 1572 opholdt han sig igen ved det kongelige hof, hvor han viede kongen til Sophie af Mecklenburg. Kong Frederik II satte pris på ham, og han fik indflydelse i de teologiske stridigheder som optog samtiden. Han fik Frederik II til å afvise udenlandske forsøg på at indføre "konkordie-formelen" i Danmark. Han skrev og udgav i 1586 en tysk forklaring til Davids salmer. Knoph var ved kongen på hans dødsleje i 1588 på Antvorskov. En kort tid var han også hofprædikant  hos Christian IV. Fra 1592 havde han kantorembedet i Domkapitlet i Roskilde domkirke. Han døde i Roskilde.

Mere om Christopher Knoph (Knoff) fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Præst, er født i Friedland i Preussen og Søn af Hieronymus K., om hvis Livsstilling der savnes Oplysning. Han gik i Skole i Kønigsberg og studerede 1557 i Wittenberg. Allerede i Christian III’s Tid synes han at være indkommet her i Landet, og 1560 blev han tysk Hofprædikant hos Enkedronning Dorothea paa Koldinghus. 1566 blev han Hofprædikant hos Frederik II, men udnævntes 1568 til Feltpræst hos Daniel Rantzau, som han fulgte i den nordiske Syvaarskrig. Under Vaabenhvilen s. A. fik han Orlov for at rejse til Kolding, hvor han holdt Bryllup med Barbara Paludan (d. 1598), Datter af Enkedronningens Livlæge Joh. P. fra Lybek. Hustruen fulgte ham 1569 tilbage til Rantzaus Lejr, og da hun 1571 fødte en Søn, opkaldtes denne efter den berømte Feltherre. 1572 var K. atter ved Hove; thi 20. Juli viede han som Hofprædikant, efter kort forinden at være bleven Bakkalavr i Theologien, Kongen til Prinsesse Sophie af Meklenborg. Han stod i stor Yndest hos Frederik II og fik derved ofte Lejlighed til at gjøre sin Indflydelse gjældende, særlig i de theologiske Stridigheder, som den Gang optoge Tiden. Han stod N. Hemmingsen nær. Hans Afsættelse kunde han vel ikke afværge, men han gjorde dog sit til, at den fik en mild og lempelig Form. Det skyldes ogsaa ham, at Frederik II afviste de Forsøg, man udenlands fra gjorde paa at faa Konkordieformelen indført i Danmark. 1588 tjente han Kongen paa hans Dødsleje paa Antvorskov og holdt derefter tysk Ligprædiken over ham i Roskilde Domkirke. En kort Tid var han derefter Hofprædikant hos Christian IV, men o. 1592 opgav han denne Stilling og trak sig tilbage til Roskilde, hvor han siden 1576 havde været forlenet med Kantorembedet i Domkapitlet. Her plejede han i flere Aar et fortroligt Samliv med N. Hemmingsen. Han sad ved hans Dødsleje og indmanede derefter Danmarks Gejstlighed til hans Ligfærd. Selv døde han 17.(?) Dec. 1611. Foruden den tyske Ligprædiken over Frederik II har han 1586 udgivet en, ligeledes tysk, Forklaring til nogle Sprog af Davids Salmer, som Kongen havde uddraget til religiøs Opbyggelse. I Katalogen over Biskop Kingos Bibliothek nævnes desuden en tysk Ligprædiken af ham over Christian III(?)."