Frederik V Dronning Louise
	Dronning Juliane Marie

Frederik V's sarkofag, hvor han selv og hans førte dronning Louise er begravet, er den første, man ser, når man kommer ind i Frederik V's kapel.

Harsdorff tegnede og byggede, men der var ikke penge nok. Derfor blev stenene billige og maskinstrøgne, og de fine søjler i forgrunden, der skulle være af marmor, er som bare af mursten betrukket med stuk. C. F. Hansen fik lov til i 1820 at gøre rummet færdigt.

Oprindeligt var det tanken, at der skulle bygges to rum: En forhal, Christian VI's kapel, og rummet under kuplen, Frederik V's kapel.  Forhallen blev sparet væk, så Christian VI's sarkofag står ved siden af sønnens til venstre. Der skulle have været yderligere 2 sarkofager: En med Christian VI's dronning Sophie Magdalene og en med Frederik V's anden dronning Juliane Marie. Den første overlevede sin gemal i 24 år, og blev først begravet af sin sønnesøn Christian VII, da hun døde i 1770. Og kronprins Frederik (VI), der regerede på vegne af sin sindssyge far, Christian VII, havde heller ikke lyst til at bekoste en dyr sarkofag for sin fars stedmoder, da hun døde 1796. Så begge dronningerne fik bar en beklædt kiste. Hvad der blev almindeligt, for det fik også Christian VII, Frederik VI, Christian VIII, alle med dronninger, og Frederik VII, som alle er begravet i kapellet. Det blev frem til 1912 også senere regenter, så at der 1912 stod hele 12 kister på gulvet. Alle medlemmer af den glyksborgske kongefamilie blev 1924 overført til Christian IX's kapel.

Med enevoldskongernes og deres dronningers bisættelser kulminerer hofceremoniellets i  pragtudfoldelse. Det begyndte sædvanligvis med en såkaldt katafalk eller castrum doloris enten i slotskirken eller i riddersalen på Christiansborg, en udstilling af den afdøde, hvor det centrale var en kunstfærdig opbygning ofte i pyramideform kronet med den kongelige kiste. Katafalken er gået over til nyere tids mere beskedne lit de parade. Der fortsattes med en fantastisk udsmykning og senere illuminering i de gader, den afdøde »stormægtigste og allernådigste dronnings jordiske levninger« skulle passere, når de »ved en høystsørgelig Lig-Procession til De Kongelige Begravelser i St. Lucii Dom-Kirke i Roskilde d. 26. Januarii 1752 bleve udførte.« Udtrykkene er hentet fra en bog, udgivet i anledning af dronning Louises bisættelse, hvori beskrives »Æres-Monumenter opreyst ved en Deel Illuminationer opførte om aftenen - hvilke allerunderdanigst og vemodeligst lod sig tilsyne udi de Gaarde og Huse, som laae i samme Gader, hvorigennem Liig-Begængelsen skeede fra det Hoy-Kongelige Residence-Slot af, lige ud af Vester-Port«. Man bemærker, at domkirken endnu benævnes St. Lucii, mere end to hundrede år efter reformationen. Begravelsestoget foregik så om natten i fakkelbelysning ad Roskilde landevej for at slutte med selve bisættelseshøjtideligheden i domkirken, som ikke har stået i skygge af optakten i slotskirken. Som et rimeligt og tiltrængt punktum fulgte så et eller flere tafler i Det kgl. Palæ, som Christian VI havde ladet bygge i forbindelse med domkirken særlig med de kongelige bisættelser for øje.