Frederik VI Toget i København
	Maleri af H. J. Hansen på Rosenborg. Roskilde ses i baggrunden.

Da Frederik VI skulle stedes til hvile, var man ved et vendepunkt. Ligesom af sig selv trådte enevældens udvendige pomp i baggrunden for en spontan folkelig demonstration af betydelig større menneskelig værdi. 

Onsdag d. 15. januar 1840 kl. 8 om aftenen blev rustvognen med kongens båre kørt ud af København fulgt af fakkelbærere. Omtrent kl. 7 om morgenen d. 16. januar kom ligtoget til Roskildehvile, der ligger omtrent 1000 Skridt udenfor Roskilde, og kl. 9½ satte det sig på ny i bevægelse herfra. 

Bønderne fra Københavns omegn havde på denne måde ønsket at lægge deres følelser for Frederik VI for dagen og ansøgt Christian VIII om tilladelse til at bære den afdøde konge fra København til Roskilde Domkirke. Dette lod sig imidlertid ikke gennemføre mest af hensyn til tiden, men det blev da på Christian VIII's forslag ordnet sådan, at 50 bønder i deres sædvanlige højtidsdragt samledes ved Roskildehvile for derfra at bære kisten til Domkirkens hovedindgang. Berlingske Tidende sagde herom, "at man i Europas Annaler forgæves vil eftersøge en lignende af Landalmuens egne Taknemlighedsfølelser udsprungen Hyldning af den Fyrstes Værd, som Døden har bortkaldt. Ikkun Modtagelsen af Erik Ejegods Lig minder om noget lignende.” Og om selve Processionen, ,,at det var meget højtideligt at se Toget med den største Orden drage ind i Roskilde. Nærmest de Bønder, der bar Liget, fulgte de Herrer, som efter Ceremoniellet skulde have omgivet Ligvognen, og den hele Skare af Bønder sluttede sig i værdig Stilhed til deres Brødre.” Bagefter båren, der var indrettet til, at 46 ad gangen kunde bære, kørte den tomme ligvogn. Udenfor kirken, hvortil man ankom omtrent kl. 11 blev bønderne afløst af de officerer, der var tilsagt til at bære, og bønderne fik derefter anvist plads i Domkirkens nordre sidegang, hvorfra de overværede højtideligheden. Det var ikke blot en gammel konge, som med denne ligfærd blev stedt til hvile, men også en gammel tid.

En ung købmandslærling, Svend Steenberg, overværede fra et vindue på Algade ligtoget og har senere nedskrevet en beretning herom: "Efter en lang Ventetid i den strænge Kulde saaes omsider en mørk Masse bevæge sig fremad fra Kjøbenhavnsvej, men standsede pludselig, uden at man fattede Grunden; det var, naar Baaren blev sat ned for at lade et frisk Hold Bønder afløse Bærerne. Langsomt bevægede Processionen sig atter fremad, og nu hørtes de dybe Paukeslag, og Fortroppen kom tilsyne. Jeg saae de floromvundne Faner (Standarter), Trompetere forud for 2 Paukeslagere tilhest, Sørgemarschaller tilfods og tilhest, Ligvognen trukken af 8 Heste med lange, sorte Dækkener, den colossale Kiste, som bares af de festlig klædte Bønder, de ældre med langt Haar, flere med graa Lokker, som flagrede i Vinden om deres Nakke; de havde en Bæresele over Skulderen. Gribende var det at høre hvert enkelt Regiments Musikcorps istemme Sørgemarchen, efterhaanden som Processionen naaede hen til dem."