| 1755 Hedekroen |
|
|
Efter 1695 var det magistraten i købstæderne, som udstedte gæstgiverbevillinger. Anderledes var det med kroer på landet. Udover de ældgamle kroer, som blev anlagt ved landevejene med to mils afstand, fandtes i begyndelsen af 1700-tallet et utal af kroer både med og uden bevilling. Efter 1734 var det en forudsætning for at drive kro, at man havde kongelig bevilling, som bestemte om kroen måtte brygge øl og brændevin eller om kroen skulle købe drikkevarerne i nærmeste købstad, som det var tilfældet med bl.a. Hedehuskroen, der købte øl og brændevin i Roskilde.
Fra midten af 1700-tallet lå der landevejskroer på Roskilde bys jorder, men udenfor byportene. Det besynderlige er blot, at de i mange år blev drevet uden bevilling eller indsigelser fra de privilegerede gæstgivere i Roskilde, som havde eneret på overnatning mod betaling.
Hedemøllekroen eller Hedekroen kan føres tilbage til 1755, da møller Thomas Wessing var ejer og havde borgerskab med tilladelse til at brænde brændevin og holde værtshus for rejsende. Efter ham fulgte Hans Ernst, Knud Larsen og Casper Feigh. Den lå på den gamle landevej til København, hvis første stykke eksisterer endnu under navnet "Gl. Landevej", der ender blindt i dag.
Da den nye landevej blev anlagt i 1770’erne (den nuværende Københavnsvej) flyttede Casper Feigh bygningerne hertil omtrent på samme tid. Efter ham var ejerne Lars Jørgensen, Røywad og endelig Peder Rugaard, som købte kroen i 1804.
