Samme sted 1801 Prospekt af byen 1760 Set fra syd 1764 Set fra nord Københavnsvej
	Roskilde set fra øst på maleri af Rach og Eegberg 1740

Roskilde er her set østfra. Byen er omgivet af et hegn a.h.t. accisen. Og vejen fra København går ind sydligere end i dag. Læg mærke til, at landevejen er meget bred. Det er den, fordi man skulle kunne skifte spor. Blev den for pløret i ét sæt hjulspor, skiftede man til et nyt og andet. Og så måske et tredje eller det første igen. Derfor blev vejen så bred.

Da Christian Marfelt i 1761 gjorde sin erhvervsøkonomiske rejse i kongeriget, tog turen fra København til Roskilde i rejsevogn / agende post 6 timer. På strækningen København - Tåstrup, hvor man holdt hvil ved Roskilde kro, var vejen elendig, fordi jorden var fed og leret. Efter Tåstrup blev vejen bedre, fordi jorden var mere sandet ("Heden"). Da man skulle skifte i Roskilde, tog vognmanden de nye heste "fra ploven". De var altså ikke udhvilede, men kom lige fra markarbejde. Da den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr i 1767 vendte hjem, efter at have besøgt Arabien, Yemen og Iran, spurgte arveprins Frederik ham, hvordan vejene havde været. Niebuhr skal have svaret, at fra Arabien til Roskilde gik det an, men fra Roskilde til København havde været forfærdeligt.

En beretning fra 1760 fortæller da også, at vejen ikke blev meget bedre af den måde, man reparerede den på. Vejene var plørede, og man satte ind med at rense grøfterne op, så vandet kunne løbe bedre fra. Men man rensede grøfterne ved at grave mudder op og smide det på den i forvejen plørede vej! En repareret vej var nærmest en skarndynge. Godt nok kunne man finde på at blande noget groft grus i skarnet, men allerede dagen efter en reparation kunne det hele være æltet sammen i en grød, så vejen var blevet dårligere af at blive repareret. 

Omkring midnatstid søndag blev natteroen i Roskilde brudt af den agende Hamborg-post, et firespændigt køretøj, som skulle gøre ophold i Hamborger Herberg (Skomagergade 15). Vognen afgik fra København kl. ca. 20.00, og nåede altså Roskilde på 4-5 timer, hvis der ikke var uheld eller særligt smattede veje. Vognen medbragte aviser, pakker og passagerer. Efter et ophold på 1-1½ time i Skomagergade, hvor passagererne kunne spise, og hvor hestene blev skiftet ud, afgik den tunge vogn påny med kurs mod Ringsted ad Ringstedgade. Tirsdag og lørdag aften kom den ridende post samme vej, skiftede hest og travede videre efter en kort pause. Den ridende post kunne gøre turen København - Hamborg på 51 timer (det var idealet, men det holdt ikke altid). Den agende post var 6-7 dage om den samme tur.

Posten kom også retur, men da Store Bælt og andre genvordigheder lå imellem Hamborg og Roskilde, var ankomst og afgang fra Roskilde mere usikre. Posten kunne træffe at komme så sent, at man måtte overnatte i Hamborger Herberg. Her holdt postmesteren til (hvis ikke gæstgiveren havde dette embede, hvad flere af dem havde), og man forsøgte sig med flere postruter fra Roskilde. To gange om ugen gik der post nordover via Slangerup mod Helsingør og Sverige. Og en gang om ugen afgik der ridende post til Holbæk og videre til Kalundborg. I 1750 forsøgte man sig endda med en agende post ad denne rute med forbindelse til Århus, men det holdt snart op.