Dansk Atlas 1764 Borgernes erhverv Møllehuskroerne

Roskilde er tegnet set fra syd til Johan Jacob Bruuns prospekt af byen. I forgrunden løber landevejen til Holbæk og Kalundborg over Svogerslev, som henne til højre i billedet ved kroen Møllehusene møder landevejen til Ringsted. Kobberstikket er udført af Hans Quist. Det er meget lig det, der 4 år senere blev vist i Danske Atlas af Pontoppidan.

Den beskrivelse af byen i ord, som ligger tættest på stikket her, er optegnelserne fra folketællingen 1753.

På Hestetorvet i Hestemarkedets Rode boede der tæt på den vigtigste transportrute i landet, den mellem Roskilde og København, 3 vognmænd. På hjørnet af Algade og torvet lå byens vagthus, som også fungerede som accisebod med bom. Her boede byens vagtmester samt tambouren (trommeslageren), som skulle gå rundt i byen, når der var vigtige nyheder, folk skulle mødes på rådhuset for at høre. Vagtmesteren var chef for alle tolderne ved acciseboderne.

Algade tiltog i vigtighed, jo nærmere man kom til torvet og kom ind i Rådhus Rode. Den var byens økonomiske nerve, hvor der boede handelsmænd, en del købmænd (med byens største boligudlejer, David Lange i nr. 15-17 som den rigeste). I den fine ende af gaden boede også byfoged Peder Herman von Ham, som tillige var en af byens to rådmænd. Her boede også bagermester Zacharias Koch.

Torvet var stadig byens fineste adresse. Den fineste beboer her var amtsforvalter Rasmus Fugl, som havde titel af kammerråd. Han boede Torvet 4. Lidt mindre fin, men til gengæld langt mere velhavende, var naboen mod vest på Torvet 2, storkøbmanden Peder Kornerup. Lidt mindre fornem og velhavende var skoleholder Hans Jacob Colp, som boede på hjørnet af Algade og Allehelgensstræde over den danske skole, som han ledede. Torvet var den fine ende af Skt. Laurentii Rode. Mindre fint var der i Skomagergade, og et stykke nede af gaden holdt det fine helt op, når man kom ind i Ringsted Rode. Her og i Støden boede der kun håndværkere. Og i Bredgade og Gullandsstræde boede der mindre formuende militærpersoner. Kun i selve Ringstedgade ved udfaldsvejen til det meste af Sjælland boede der andet end håndværkere og fattigfolk, nemlig vognmænd.

Også den del af Skt. Olsgade, der lå i Rådhus Rode, havde fine indbyggere. Her boede domkirkens kantor Conrad Ryge, byens vejer og måler Jacobus Lorentzen og den pensionerede stadsmusikant Markus Müller. I sidegaderne kunne man også bo. I Munkebrogade boede således magister Johan Lihme, der var sognepræst i Himmelev kirke. Med dette hverv fulgte tillige, at han var prædikant for Det adelige Jomfrukloster, som hørte under Himmelev sogn, og derfor var det praktisk at bo, hvor han boede. Selv om der var et stykke vej for hans sognebørn i Himmelev og Veddelev. Længere nede ad Skt. Olsgade kom man ind i Skt. Ibs Rode. Her boede først og fremmest avlsmænd, altså jordbrugere. Mange af dem drev gartneri på vængerne i byen, men der var også dem, der drev almindeligt landbrug på bymarken. I Skt. Ibs Rode lå alle vandmøllerne, Rimors Mølle, Kobbermøllen og mod vest Strandmøllen, Skt. Clara mølle, Skt. Mortens mølle og den største af dem alle Maglekilde mølle, som var papirfabrik. Ejeren hed Ole Schyt.

I Bondetingets Rode prægede skolen og kirken bebyggelsen. Lige nord for domkirken boede domprovst Henrik Meyer, der også var domsognets sognepræst. Over for latinskolen boede rektor, magister Berent Schnabel. Og i selve skolehuset boede en del af de 42 elever (hvoraf 13 var under 15 år), ligesom de hørere (lærere), der havde 1.-4. lektie (de yngste klasser), og som skulle ære ugifte, boede i skolehuset. Det gjorde også konrektor (men konrektor måtte gerne gifte sig og i så fald bosætte sig ude i byen).

Året efter i 1761 var Christian Marfelt på en erhvervsøkonomisk rejse gennem Danmark. Om Roskilde noterede han, at der netop var anlagt et uldvæveri i byen. Sammen med papirmøllen var det nye væveri byens eneste større virksomheder. Byen havde 10 købmænd (hvoraf kun 2 betegnes som velhavende), 4 slagtere, 5 bagere og 16 vognmænd. På Sjælland var foruden København kun Helsingør større end det lille Roskilde med sine ca. 1550 indbyggere. Holbæk og Køge var lidt mindre end Roskilde, og Ringsted var kun en stor landsby. Slangerup på vej mod Frederiksborg var endnu mindre og tæt på at blive udryddet af ladepladsen Frederikssund, omladehavnen for trafik til Roskilde.