Farvefoto Snubbekorset Den nye Roskilde Kro Alfarvejen Kort

Ved forordningen om landevejskroer fra 1521 siges det direkte, at der ved Snubbekorset skal være en kro (den kan godt have kigget der allerede). Stedet ligger 2 mil fra kroen i Glostrup og 2 mil fra Hedehusene, og forordningen siger netop, at for hver to mil skulle der bygges en kro (vejenes elendighed gjorde, at man ikke kunne regne med at nå så langt). Stedet ligger lige efter, at man fra København har krydset en af strækningens store forhindringer, ådalen ved Vejle Å. Kroen på dette sted er Roskilde Kro. Hvor den gamle kro lå frem til 1772, lå siden huset her, Rolighedshuset. Før var der larm af trafik og folk, nu er her ro. Vi ved, at kroen lå lige her, fordi der i haven bag huset er fundet fundamentrester, spor af brolægning, teglsten, kridtpiber og glaserede kakler som disse:

De har siddet som beklædning på en dyr kakkelovn, så stedet har været rimeligt fornemt. Den første viser Maria med Jesusbarnet, den anden to lægehelgener, Cosmas og Damianus (som løfter et uringlas mod lyset for at studere væsken). De er fra slutningen af 1400-årene, så kroen er nok ældre end forordningen.

Kroen ejede en vandmølle i Vejle Å. Den blev raseret af svenskerne i 1659. Men bygget op påny med besvær. Kromanden var blevet slået ihjel, og enken måtte en tid tappe øl til gæsterne i en jordhule. Da hun giftede sig påny, fik man overskud til at bygge en ny kro. Vandmøllen blev ikke genopført. Det var nok stubmøllen ved Møllehuset, der erstattede den. Et gammelt sagn siger i al fald, at man i måneskin kan se en møllersvend bære en melsæk fra Store Vejleå til Møllehuset. Kroen ses på de to kort, der er tegnet af ruten, Johannes Meiers fra 1649 og Jens Sørensens fra 1720 (som ender her). Kroen blev revet ned og flyttet til den nye vej, da denne blev lavet 1772. Men bevarede navnet Roskilde Kro.